Notater

Match 351 til 400 fra 436

#	Notater	Knyttet til
351	Nutidig matrikelkort Stadil med gården "Højen" https://hkpn.gst.dk/altMapViewer.aspx?maptype=1&bbox=446913.669,6224339.278,452637.76,6231273.177 Hovedejerlavet Stadil (1817-1854) med matr. 93 gården "Höyen" https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=7716&elav=1181252 Beskrivelse af personer og gaarde i Stadil sogn https://www.ronlev.dk/webdokumenter/bidrag_til_hing_herreds_historie_og_topografi_ved_p_storgaard_pedersen_1896.pdf#page=27 Udstykning og køb af gården "Höyen" matr nr 93 i Stadil-by http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=212326&side=2	Höy, Lars Jensen (I10915)
352	Nævnes i Kalø slots jordebog 1622-1623, som beboer af en gård i Esby, hvoraf han årligt svarede 5 skilling, gæsteri, 2 ørtug byg, 2 ørtug rug, et får, to lam, en gås og seks høns	Rasmussen, Lauritz (I1445)
353	Nævntes 1741 ved Major Rosencrants`s kompagni - 1744 ved ritmester von Ahlefeldts compagni Kilde: KB Haderslev, Vor Frue 1737-1758	Freundt, Johann Wilhelm (I412)
354	Odensedatabaseb http://www.odensedatabasen.dk/kilde/person/18590317003	Saysette, Jørgen Peder (I5963)
355	Oldefar til Lars Viby Mogensen	Christensen, Mogens (I1801)
356	Ole Nielsen virkede som ejendomsmægler i København, inden parret af hensyn til sønnen Holgers sygdom bosatte sig i Vejle, og senere rejste parret atter til København. Ane Mikkelsen boede sidst i Skjød. Ved sønnen Holgers dødsindførsel i kirkebogen for Skjød, hvor han blev begravet, anførtes, at han var hjemmeværende i Assendrup og søn af tidligere tømrer, nu indehaver af Dansk Rejsefilm Ole Nielsen.	Nielsen, Ole (I1042)
357	Om Aftenen 16. Febr. sad Palle Dyre, Kaptajn Sluccow og flere Holstebro Borgere og drak og spillede i Handelsmand Mikkel Finds Ølstue paa Nørregades Østside lidt ovenfor Horsstræde. Som Øllet gled og Spillet gik, tabte Kaptajnen, og Justitsraaden vandt. Men Sluccow vilde ikke betale; han stødte til Bordet, væltede Kruset med Øl ud paa Gulvet og raabte: »Jeg vil give en Hundsfot«. Palle Dyre udfordrede da Kaptajnen, og begge ilede ud i Mikkel Finds Gaard for at afgøre Mellemværendet. Kort efter kom de imidlertid tilbage i Stuen, hvor de paa de andre Gæsters Opfordring indgik Forlig og omfavnede hinanden. Palle Dyre forlod derpaa Lokalet, men forinden hviskede han noget i Øret paa Sluccow, der svarede: »Jeg er en ærlig Mand«. Ledsaget af sin Tjener gav Dyre sig paa Vej til sit Herberg, men standsede paa Torvet og sendte Tjeneren hjem for at hente en anden Kaarde. Derefter sendte han Bud til Mikkel Finds for at høre, om Kaptajnen var gaaet hjem. Til de omstaaende sagde han: »Sluccow har sagt et Ord, han holder det vel«. Denne var bleven siddende og havde ikke Hastværk, men lod Musikanterne, der havde underholdt Gæsterne, spille udenfor Vinduerne. Først da Mikkel Find opfordrede dem til at gaa, forlod han Huset ad en anden Dør, lod Musikanterne spille, gik selv i Forvejen med Kaarden i Balgen og fulgtes af de øvrige Gæster. Saaledes naaede Optoget Torvet, hvor Kaptajnen straks fik Øje paa Palle Dyre, der stod med dragen Kaarde midt paa Torvet, omgivet af sine Venner og Tjenere, der mindede ham om at tænke paa sin Kone og sine umyndige Børn. Men han raabte til Sluccow, der nærmede sig tværs over Torvet: »Kom hid, kom hier!« Nu trak ligeledes Kaptajnen sin Kaarde, og efter nogle faa Stød, ved hvilke ogsaa Sluccow blev saaret, faldt Justitsraaden død om paa Pladsen. Der blev straks nedsat en Kommissionsdomstol, der afgjorde, at Kampen maatte betragtes som en Duel, hvorfor Sluccow skulle bøde Liv for Liv og begge Parter have deres Gods forbrudt til Kongen. Sluccow, der straks var flygtet til Helsingborg, anraabte imidlertid Kongen om, at Sagen maatte blive ført for Højesteret, Drabet var sket af Nødværge, og Sagen var ikke behandlet retfærdigt af Kommissionen. Efter to Behandlinger i Juli og August 1708 kom Højesteretsdommerne til samme Resultat og stadfæstede Kommissionsdommen. Kong Frederik IV saa imidlertid paa Begivenheden med mere Overbærenhed. Han lod Palle Dyres Enke slippe med at give 500 Bd. til de fattige i København, og Sluccows Hustru fik Lov til at beholde, hvad hendes Mand havde forbrudt til Kongen.	Dyre, Palle (I3671)
358	Om Elisabet Nielsdatter og branden i Balle by 14 maj 1790 http://www.abostergaard.dk/arne/Elisabeth%20Nielsdatter.html Den store brand i Balle by fredag den 14. maj 1790 Indsamlet og skrevet af: Vagn Lihn Kristensen, Balle Lokalhistoriske Forening. Opdateret 22. maj 2005. Branden opstod i Peter Jensen vaagningshus i stråtaget og bredte sig hurtigt til de tæt liggende gårde i Balle by. Ilden opstod omkring kl. 10 formiddag medens mændene var draget i marken for at så rug. Da de så røgen kom de hurtig hjem til den brændende by. Der var en stærk vestenvind så branden bredte sig hurtigt. I løbet af de to timer branden varede, kom der mange folk ilende til fra andre byer. De brændte bygninger var alle af bindingsværk med stråtag, i alt 6 halvgårde hvert med deres vaagningshus, smeden og skolen i Balle by lagde branden i aske. Et par dage efter branden bekendte Christen Rasmussens hustru Elisabeth Nielsdatter om natten for sin mand, at hun havde sat ild til Peter Jensens stråtag i vaagningshuset. Hun havde endda gået rundt i Balle by og fortalt, at det var hende der var årsagen til branden, men hun var blevet i tvivl om det var Peter Jensens ovn, hvor man netop den dag var ved at bage brød der var skyld i branden, og hun trak derfor sin tilståelse tilbage. Hun forklarede, at hun var bange for den straf der kunne vente hende. Elisabeth Nielsdatter havde set nogle revner og sprækker udvendig i ovnen, men ingen indvendige utætheder, den var altså ganske tæt. Ovnen kunne stadig ses, da den stod tilbage efter branden. Ved forhøret den 28. juni 1790 forklarede Elisabeth Nielsdatter at hun havde sat ild til nogle tynder (indholdet af en fyrsvampe), som hun satte i stråtaget i Peder Jensens vaagningshus, over tagskæget i husets vestre ende, som derved satte brand i taget. Ilden bredte sig derfra først til hendes eget hus, idet Peter Jensen huse og deres eget lå tæt op af hinanden dog uden at være sammenbygget. Ingen havde set hende sætte ild til huset og straks derefter gik hun hastig ind i sit eget hus. Den første der opdagede branden forklarede Elisabeth Nielsdatter var Peder Jensens kone Maren Nielsdatter, der kom løbende og råbte at der var ild i hendes hus. De begyndte straks at redde hvad reddes kunne, men Elisabeth Nielsdatter havde slet ingen hastværk med at redde sit eget før andres var reddet. Da Christen Rasmussen var kommet hjem fra marken, stod hans hustru Elisabeth Nielsdatter i stuen med sammenlagte hænder og så ud af vinduet. Fra Christen Rasmussen og Elisabeth Nielsdatter hus blev der af naboerne reddet to kister og nogle sengeklæder. Elisabeth Nielsdatter blev spurgt ved forhøret om hun så at taget i Peter Jensens hus blev antændt af de tynder hun havde sat i taget?, og hvor længe hun blev ved huset? Hun svarede, at hun ikke så at taget blev antændt, og hun straks var gået fra brandstedet, uden at nogen havde bemærket hende. Elisabeth Nielsdatter blev spurgt hvorfor hun havde antændt den frygtelige brand, om hun ikke var så oplyst i sin kristendom at hun syntes, at det var en syndig foretagende og ulykke hun havde gjort? Hun svarede, at da hun havde påsat ilden syntes hun det var synd, men før det skete gjorde hun sig ingen tanker derom. Elisabeth Nielsdatter forklarede at der intet uvenskab, had eller vrede var imellem hende og de andre beboer i Balle by, hun kom godt ud af det med Peter Jensen og hans kone Maren og alle andre i byen. De sidste tre år havde hun til tider været tungsindet. Hun forklarede, at det var usandt, at hun havde tilbøjelighed til drukkenskab. Hun havde en tid været forvirret i hovedet og det kunne ikke nægtes, at hun i sådan en situation havde lyst til at drikke brændevin. Elisabeth Nielsdatter’s mand Christen Rasmussen forklarede det således: Hans kone var meget angst og hendes sind var skrøbelig, hun var angrebet af en svaghed hvormed der fulgte hjertesmerter, trykning i mellemgulvet, hvilken svaghed blev lindret ved en dram eller et glas brændevin. Peder Jensen som havde været nabo til Elisabeth Nielsdatter i 29 år havde intet at klage over. Han vidste godt at hun kunne lide brændevin, men aldrig set hende beruset. Sognepræsten Morten Reenberg skriver 25. februar 1791: Elisabeth Nielsdatter har opholdt sig i min anbetroede menighed i 30 år, da hun var i tjeneste hos Kammerråd Daniel Fischer til Vester Kejlstrup inden hun 1761 blev gift med Christen Rasmussen. I den tid har hun ført et kristeligt liv og været arbejdsom og flittig, så jeg med sandfærdighed kan sige, at jeg aldrig har hørt nogen menneske sige noget lastfærdigt om hende, førend den ulykkelige ildebrand, da adskillige beskyldte hende for drukkenskab, men derimod har Peder Jensen og skoleholder Christian Rasmussen hustru begge af Balle by tilstået, at de aldrig har set hende beskiænker = (beruset). Hun er derimod fra Påske til den tid hvor ildebranden skete, været meget forvildet. Selv har jeg på embedes vegne som sognepræst for Gødvad - Balle menigheder adskillige gange været hos hende i Balle by, mens hun der var under vagt. Hver gang fandt jeg hende som et afsindigt menneske, hvorfor jeg ikke kunne give hende Alterets Sakramenter. Elisabeth Nielsdatter havde sagt undskyld til beboerne i Balle by for sin afskyelige og ugudelige gerning. Det fremgår af afhøringsjournalen, som om beboerne og vidnerne godt ville beskytte hende trods hendes ugerning. Ved retsmødet var hverken Peter Jensen eller Niels Pedersen og hustru mødt, som derfor blev udsat til den 5. juli 1790. Imellem forhørene 28. juni til 5. juli 1790 blev Elisabeth Nielsdatter holdt under vagt i Balle by, efter overlevering skulle det være foregået i smedjen, men da smedjen var brændt ved branden må det sikkert være sket et andet sted. Da Elisabeth Nielsdatter frivillig for retten bekendte sin ugerning, så herredsfogeden sig pligtig til at transporterer hende til Viborg arresthus og indsætte hende her som væverske medens retssagen mod hende blev ført. Retsmødet der var berammet til den 8. februar 1791 blev udsat i 4 uger, da Elisabeth Nielsdatter på grund af svaghed i benene ikke kunne tåle at blive transporteret den lange vej til tingstedet i Hinge. Ved retsmødet den 4. april 1791 blev det oplyst, af Arrestantinden Elisabeth Nielsdatter beskikket forsvarer Prokurator Linnet fra Clausholm, at hun var syg og hverken kunne gå eller stå, og bad derfor at blive forskånet for rejsen fra Viborg arrest til tingstedet i Hinge. Igen ved det berammede retsmøde den 18. april 1791 blev det oplyst at Elisabeth Nielsdatter skal befinde sig så slet i helbred og sinds forfatning at det for hende er umuligt at komme. Retsmødet blev udsat til den 26. april. Distrikts Kirurgen Zedlitz, (direkte oversat), Viborg har erklæret 25. f. m. under embedes ed: At han ved at undersøge bemeldte Elisabeth Nielsdatter i arresten har funden hende krampagtig sammendragen, og næsten berøvet alt forstands brug. Dette vidnesbyrd viser, at hun har været blottet for de forstands evner som nødvendig bør findes hos den, hvilken handling og dens følger kan tilregnes, og hendes ganske svaghed under Ildebranden røber tydelig, at hun på den tid da hun antændte sin nabos hus ikke må have besiddet sin fulde fornuft, thi i så fald kunde der ikke uden en af disse 2de årsager til Ildens påsættelse: Enten efter men at ingen af disse årsager har bestemt hende til Ildens påsættelse, thi der findes ikke mindste til, at hun har hvilket hverken eller hendes egen bekendelse giver anledning til at tro, og dersom hun havde påsat Ilden for dermed at finde lejlighed til at gøre sig ulovlig vinding, havde hun ikke alene søgt at redde sit eget, hvilket hun var ubekymret om, men end og ikke forholdt sig så uvirksom og ligegyldig under Ildebranden, at hun som vidnerne forklarer, skulle have stået i sit eget hus med sammenlagte hænder og set ud af vinduet. Da altså ingen af foran førte motiver kunne bestemme hende til den forøvede gerning, ligesom hun ikke selv har kunnet forklare hvad dertil bevægede hende, så denne omstændighed være temmelig overbevist om, at hun da Ilds påsættelsen skete, har haft mangel på fornuften, og at denne hendes gerning, om hun levede, ikke kunde blive tilregnelig. Som en følge heraf finder bøder og boeslods forbrydelse ikke sted ved denne sags pådømmelse, efter straf er uanvendelig på ufornuftige og døde menneskers handlinger. Kun skadens erstatning kan hendes efterladte fælles bo ikke fritages for at udrede. Så snart den fornærmede og beskadigede ikke kan tabe sin ret til skadens gæld hos en ufornuftig denne sags beskaffenhed. Vidner ved retsmøderne var alle gårdfæster fra Balle by: Peder Jensen Munk, Balle by Neder Buskelund Søren Bækmand do Balle Hedegaard Søren Pedersen do Niels Laursen do Peder Andersen Foged do Ballelund Hans Nielsen Overgaard do Overnævnte mænd bevidnede rigtigheden af det brandslidte ved med ed og med oprakte finger efter loven at sige sandheden såvel om branden, som om rigtigheden og om de brændte bygninger og deres indbo. Ved retsmødet 23. maj 1791 fremlagde en attest fra præsten for Sønder sogn menighed i Viborg hr. H.C. Zahrtmann som viste, at Elisabeth Nielsdatter er død i Viborg arresthus den 9. maj 1791 og begravet den 19. maj ved de fattiges jorde i Viborg. Sønder sogns kirkebog, Viborg – Dødsregister HMB 236-6 5/6. 9. mai 1791. Nr. 13. Arristantinden Elisabeth Nielsdatter fra Balle, i sit 47de aar var arresteret For medelst mistanke og beskyldning for Begaaet Moorbrand. Begravet 19. mai bag husene ved de fattiges jorde. Dom: Lysgaard og Hids Herreders Ret den 23. maj 1791. Herredsfoged Christian Tolstrup afsiger dom over Elisabeth Nielsdatter. De 8 Domsmændene er: Peder Andersen af Serup, Niels Hansen og Hans Pedersen af Holm, Niels Jensen af Frausing, Christen Christensen af Vinderslev, Søren Poulsen af Kjellerup, Knud Sørensen af Dalsgård og Jens Pedersen (Østergaard) af Levring. Kiendes herved for Rett! At afdøde Elisabeth Nielsatters Boeslod bør erstatte den beviislige Skade som Gaardmændene Niels Pedersen, Christen Rasmussen, Peder Jensen, Laurs Hvoll, Søren Rasmussen og Niels Andersen og Huusmændene Jens Michelsen Smed og Skoleholderen Christian Rasmussen, alle af Balle havde lidt ved den af hende den 14 mai f.a. antænte Ildebrand. De paa hendes Vagthold, dernæst Underholdning, Varetægt og Bekostninger bør ligeledes udredes af hendes samme af vedkommendes Amt efter Øvrighedens Repartition og Approbation. Herredsfoged Christian Tolstrup	Nielsdatter, Elisabeth (I4062)
359	Om Skanderborg Rytterdistrikt se http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Skanderborg_Rytterdistrikt	Leitz, Poul (I212)
360	Omtalt her Nørrevang-herred oversigt http://www.xn--nrvang-herred-bnb.dk/thyregod/ThyregodStederOgFolk.htm	Hansen, Nis Bondesøn (I56)
361	Opført i matriklen 1664 som fæster af en Kongen tilhørende gård i Ørby, af hartkorn 3 tdr, 5 skpr, 1 fjdkr, 1 alb	Kirchegaard, Peder Jensen Ellidsen (I1417)
362	Opførte bindingsværksgård på hjørnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opført anselig gård i tre stokværk og med tre længer. Den kaldtes senere Borgmestergården og kan idag ses i Den Gamle By i Århus	Skriver, Niels Christensen (I8365)
363	Opkaldt efter Martin Luthers teolog Philipp Melanchthon http://www.kristendom.dk/reformationens-hovedpersoner/philipp-melanchton-reformationens-systematiker http://da.wikipedia.org/wiki/Philipp_Melanchthon	Christiansen, Rasmus Melanchton (I2694)
364	opslag 31 Værum 1712 1712. Dom Trinit: døbtes Giertrud Olufsdatters søn med navn Knud, baaren af Laus? Møllers Kone. Faddere var hendes Sl. Mands 2de Brødre af Rodskov, Jens Søegaard Jens Skovs? og Mette Rasmusdatter. Rodskov Hornslet Øster Lisbjerg Randers Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.	Nørgaard, Knud Knudsen (I350)
365	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I6661)
366	Overtager Bægaard d. 29.12.1859	Skødt, Peder Christensen (I7060)
367	Overtager Bækholm i 1893 efter sin far Christen Christensen	Christensen, Laurs Marius (I4360)
368	Overtager matr 7 i Vithen i 1730, “Tværholm” som fæster. Inden da kender vi 2 fæstere nemlig: 11675 Jens Madsen, der i 1720 afløses af hans søn Søren Jensen Stolde, Der har det indtil 1730. Fæstebrev under Frijsenborg 30.3.1730 116 fol 37b.	Larsen, Jens Nielsen (I4351)
369	Peder Jensen af Schiering jordet gl 26	Kuk, Peder Jensen (I488)
370	Poul Mikkelsen el. Michelsen boede på Ruholm fra 1731 til 1762 142 fol. 44a.(Frisenborg) Povel Michelsen, Vitten hands faders Michel Povelsen fra døde halwegaard. HK 4 td 1 skp 2alb. For gaardens slette stand er band forgiwen for mf. 24. marts 1731	Michelsen, Poul (I4344)
371	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I10760)
372	Rasmus Jensen Meller ses i 1899 at have fået fæste på gården matr.nr. 11 i Stødov,som da ejedes af herskabet på Skærsøgård. Selve fæstebrevet,der er indført i Skærsø fæsteprotokol,har følgende ordlyd: “Jeg Jacob Ludvig de Mauvert Bentzon, Herre til Stamhuset Skriversøe, Hands kongelige Majestæts bestalter Oberts af lnfanteriet, Giør vitterligt at have stæd ög fæst ligesom jeg hermed stæder og fæster til Rasmus Jensen af Fejerup, den Gaard i Stødou, som Peder Smed sidst havde i fæste... iflg.Slægtsbog “slægten Meller fra Helgenæs”	Meller, Rasmus Jensen (I182)
373	Rasmus overtager fæstet på Bægaard 6.10.1834.	Jensen, Rasmus (I7051)
374	Rasmus Pedersen Thestrups Stambog http://dis-danmark.dk/bibliotek/903014.pdf	Thestrup, Rasmus Pedersen (I7254)
375	Regeringstid 1047 - 1074	Estridsen, Svend II (I4505)
376	Regeringstid 1095 - 1103	Ejegod, Erik I (I4765)
377	Regeringstid 1157 - 1182	Store, Valdemar I den (I4769)
378	Regeringstid 1202 - 1241	Sejr, Valdemar II (I4785)
379	Regeringstid 1250 - 1252	Valdemarsen, Abel (I4787)
380	Regeringstid 958 - senest 987	Blaatand, Harald I (I4499)
381	Regeringstid ? - 958	Gamle, Gorm den (I4497)
382	Regeringstid senest 987 - 1014	Tveskæg, Svend I (I4501)
383	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I11132)
384	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I11133)
385	Ryvangen, Kbh?	Nielsen, Kaj Stig (I2895)
386	Røgen Kirke foran alteret sammen med ægtefælle	Bonde, Sejer Andersen (I2238)
387	Røgen Kirke foran alteret sammen med ægtefælle	Grøn, Johanne (I2237)
388	Sandsynligvis Vester Kirkegaard, Aarhus	Pedersen, Karen Marie (I2693)
389	Session	Jensen, Jens (I18)
390	Severin og Peter med en tyr Severin Laursen, født 29.10 1866 iflg. kirkebog, på graven står f. 29.11 1866, Helgenæs sogn. Søn af Laurs Peder Jensen, Ørby, Helgenæs. Viet 19.10 1897 i Helgenæs kirke til Dorte Marie Laursen, født 16.09 1872 i Helgenæs sogn. Datter af Niels Peter Sørensen, Stødov. Dorte Marie død 22.10 1947 i Ørby, Helgenæs. (Laurits) Peter Hejgaard Laursen, født 04.10 1901 i Helgenæs sogn. Søn af Severin Laursen, Ørby, Helgenæs Peter døde d. 02.09 1988 Gift med (Ethel) Betty Jensen, født 14.01 1918 i Helgenæs sogn. Datter af Aage Harald Jensen, Stødov Mark Betty døde d. 10.05 1977 Billede vises her https://arkiv.dk/vis/2624656	Laursen, Severin (I1746)
391	Skibsforlis	Jensdatter, Karen (I2145)
392	Skovby	Jensen, Niels (I3195)
393	Skøde 25.6.1885 på matr nr 7a Begtrup, del af Hougaarden, Lindhøjvej 20 matr nr 16, Begtrup. På matr nr 7a bruger i 1920	Laursen, Laurs Kristian (I22)
394	Slægten har sin tilknytning til gården Søndergaard i Stødov. iflg. Hejgaards beskrivelse af gårdene i helgenæs sogn er denne gård nr 7 i Stødov. Matriklen af 1664 anføres han som fæster af en af kongen tilhørende gårde i Stødov af hartkorn 2 tdr 6 skpr. I 1680 overgår fæstet til sønen Rasmus, ofte kaldet for "Sønder Peder"	Søndergaard, Peder Rasmussen Moleboe (I1419)
395	Slægten Mollerup fra Vestervig Kloster, startede med Peder Nielsen Mollerup (1651-1737) paa Vestervig kloster (adlet 1731 - de Moldrup) gift 1694 med Mette Jensdatter Laasby, (1676-1750), en datter af Borgmester i Aarhus Jens Laasby. (Danske Slotte og Herregaarde) I deres Ægteskab på Vestervig fik de 14 Børn; en Datter Cornelia blev gift med Regimentskvartermester Rothe i Randers; en anden Datter blev gift med Sognepræst i Vestervig Hr. Anders Winding. 2 af Sønnerne blev Officerer; den ældste af disse Jens Moldrup blev senere Ejer af Godset; den yngre Johan Moldrup blev Chef for et Kompagni på Biellerup Ladegård, St. Mortens østre Landdistrikt, Støvring Herred, og ægtede 1737, 27 År gl., Chatarina Elisabeth de la Mare fra Vejle. Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I4112&tree=ks	Moldrup, Peder Nielsen de (I5951)
396	SLÆGTSBØGER udgivet af DANSK SLÆGTSFORSKNING Fredericia i årene 1950 - 1972 69904-6 Slægtsbog, Peder Frederiksen, født 1811, gårdmand på Herskind hede, Skivholme sogn, og hustru Karen Marie Jensdatter, deres forfædre og efterkommere . 80 sider. (1971 ) Titel Slægtsbog for efterkommere efter Peder Frederiksen paa Herskind Hede, født 1811 Redaktør Dansk Slægtsforskning Udgiver Dansk Slægtsforskning, 1971 Længde 200 sider	Frederiksen, Peder (I3131)
397	Slægtstræ https://www.geni.com/people/Johan-Christopher-Mussmann/6000000007434602133	Mussmann, Johan Christopher (I4027)
398	Som kilde til Kirsten Sørensdatter Hollerups aner er anvendt Ralph-Brians familietræ http://dragsbech.dk/webtrees/individual.php?pid=I014967&ged=Ralph	Hollerup, Kirsten Sørensdatter (I11592)
399	Sygeplejeelev i Vejle De boede overfor Røde Mølle i Orla Lehmannsgade	Solveig (I1180)
400	Tanderupgaard	Grøn, Johanne (I2237)

Opdateres af Peter Skjoldhøj.