Notater

Match 301 til 350 fra 450

#	Notater	Knyttet til
301	Johan P. Hansen, Lysgaard Sogn i gamle Dage, 1935, genudgivet 1983, skriver: ”Niels blev Mand i Gaarden omkring 1750, eller lidt før, en Søn, Jesper Nielsen, fik Gaarden, var født 1752, død 1839, gift med Mette Pedersdatter, født 1754, ogsaa hun døde 1839. En Søn, Peder Jespersen fik Gaarden, født 1779, død 1858”. (Citatet fundet på DIS-Forum).	NN, Niels (I8386)
302	Johann Søren Andreas Pless, 21, Ugift, do [Hornblæser i H. M. Kongens Regt.],	Pless, Johan Søren Andreas (I12404)
303	Kaldet Peder på Backen i Ørby. Ved trolovelsen boede han i Smummen i Stødov	Rasmussen, Peder (I1387)
304	Kan ikke findes i Ft for 1845 og videre. Muligvis tilgang 1856 til Kværkeby fra København. ops 216, nr 36	Nielsen, Hans (I4111)
305	Kan ikke verificeres, da de ældste kirkebøger for Lyngby er brændt	Nielsdatter, Giertrud (I3058)
306	Kan ikke verificeres, da de ældste kirkebøger for Lyngby er brændt	Mathiasen, Peder Jensen (I3072)
307	KB mangler for 1730-1734	Nielsdatter, Anne (I271)
308	Kilde: Familien From http://www.anne-lisbeth.dk/2323967	Pørtner, Friederich Bernhult (I5829)
309	Kilde: Gerhardt Hørdum Bodil Sørensdatter kommer efter Sørens død til at bo hos Ølegaard Juliane og Niels Christen Robertussen Hørdum i Frausing. Der dør hun den 3. april 18SO. Hun står ganske vist opført som Bodil Jensdatter, men det kan kun være hende. Der står, at hun er fattigbm og at hun skule være 97½ år gammel, men det kan nu ikke passe, det er IO år for meget. Den fej går igen i de seneste folketællinger.	Sørensdatter, Bodil (I3516)
310	Kilde: Gerhardt Hørdum	Lysdahl, Christen Sørensen (I11427)
311	Kilde: Gerhardt Hørdum	Christensdatter, Bodil (I11428)
312	Kilde: Gerhardt Hørdum	Møller, Søren (I11429)
313	Kilde: Gerhardt Hørdum	Sørensdatter, Maren (I11430)
314	Kilde: Gerhardt Hørdum	Lysdahl, Søren Christensen (I3515)
315	Kilde: Gerhardt Hørdum	Pallesen, Søren Sørensen (I11431)
316	Kilde: Gerhardt Hørdum	Jensdatter, Sara (I11432)
317	Kilde: http://www.kragh2.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20503&tree=tree1 Erik Mortensen nævnes 1660-64 som fæster af ødegården Skravad og senere 1683-1700 som fæster af Møldrupgaard, begge beliggende i Roum sogn. Møldrupgaard blev overtaget af sønnen Morten. Erik Mortensen blev født før 1640 på gården Skravad i Roum sogn og døde efter 1700. Han levede 1700, da han opføres i skattemandtallet. Han må således enten være død før kirkebogens begyndelse 1701 eller i perioden 1706-72, hvor kirkebogen mangler dødsindførsler. Han var søn af Morten Pedersen og hustru. Erik Mortensen blev gift senest 1664 med Anne Madsdatter, født ca. 1644, død 1722 på Møldrupgaard i Roum sogn, begr. 9 august, 78 år 2 mdr. og nogle dage gl. Børn Parret havde mindst 6 børn, der ofte nævnes som faddere hos hinanden: 1. Maren Eriksdatter, født ca. 1664, 2. Morten Eriksen, ca.1672-1742, overtog Møldrupgaard efter faderen. 3. Peder Eriksen Møldrup, ca. 1678-1749, gårdmand i Bygum i Østerbølle sogn. 4. Mette Eriksdatter, ca. 1682-1750, død ugift hos broderen Jens i Møldrupgaard. 5. Maren Eriksdatter, født senest omkr. 1690, død 1738. Gift 1712 med Anders Sørensen, ca. 1682-1723, fæster af gården Skamris i Roumsogn. 6. Jens Eriksen Møldrup, født før 1700, død efter 1750, boede 1750 i Møldrupgaard. Til søskendeflokken hørte måske også: 7. 7 Kirsten Eriksdatter, nævnt 1702. 8. 8 Anne Eriksdatter, nævnt 1702. Erik Mortensen Han var 1660 fæster af fødegården Skravad, hvor han opføres i matriklen 1664. Gården havde et hartkorn på 6 tdr. 3 fjk. 2 3/5 alb. og de årlige ydelser til ejeren fru Regitze Parsberg bestod af 10 skpr. rug, 12 skpr. havre, 4 pund smør ,6 sk. leding og 1 rd. gæsteri. 1660 ses Erik Mortensen endvidere af Jens Clausen, ridefoged over Hald Len, på dennes herskab, lensmanden, admiral Ove Giedes vegne, at have fået fæstebrev på kirkens anpart af korntienden af Roum sogn, som Erik Mortensen herefter på sognemændenes vegne måtte nyde, bruge og beholde på livstid på den betingelse, at han årlig til kirkeværgen svarede 4 tdr. rug,4 tdr. byg og 2 tdr. havre samt 9 rdr. Fæstebrevet, der er dateret Viborg den23. juni 1660, er underskrevet af Erik Mortensen med egen hånd. 5. marts 1662 ses Erik Mortensen derpå sammen med Jens Andersen i Bygum at have købt en gård i Fjelsø af Jørgen Lykke til Søgaard, således at de hver fik en halvpart af gården. Øjensynlig købte de 6 år senere endnu en gård i fælleskab, hvorefter de to lavede et indbyrdes mageskifte, således at de hver fik en helgård ud af det. Omkring 1670 flyttede Erik Mortensen med familie derpå til den store gård Møldrup, ligeledes i Roum sogn, en gård der hørte under Hersomgaard, og som ved matrikuleringen i 1664 havde et tilliggende hartkorn på 9 tdr.6 skpr. - 1683 opføres Erik Mortensen i skattemandtallet på gården, og i matriklen 1688 er han ligeledes opført her. Møldrup havde da et hartkorn på 7 tdr. 1 fjk. og ejedes af Herluf Trolle til Hersomgaard. Erik Mortensen nævnes sidste gang 1700 i skattemandtallet, da han betegnes som "forarmet", hvilket man dog ikke skal tage særligt bogstaveligt. Han svarede da termin i skat 1 mk. B sk. af sig selv samt 12 sk. i hver termin af en datter Anne. I 1692 udstedte Hersomgaards ejer et pantebrev til etatsråd Niels Benzon med pant i bl.a. Møldrup, og her nævnes Erik Mortensen ligeledes som fæster af gården. Endelig nævnes han i et skøde af 1699 fra Herluf Trolle til Christoffer Rosenørn, hvori det oplyses, at Erik Mortensen som fæster af Møldrup i årlig landgilde svarede 4 tdr. og 6 skpr. rug, 1 fjerding smør, 1 fjerding honning, 1 skovsvin og 2 mk. gæsteri penge. Før 1724 (1) ses sønnen Morten at have afløst faderen som fæster af Møldrup, som nu var blevet forøget med den ved gården liggende øde Møldrup Mølle, således at det totale hartkorn var 7 tdr.7 skpr. 1 fjk. 2 alb. Endnu ved folketællingen 1801 var Møldrup en gård, men før 1834 blev jorden fordelt mellem flere, således at der ved matrikuleringen i 1844 var hele 10 matrikelnumre i ejerlauget Møldrupgaarde. Erik Mortensen og Marie Grubbes elsker. Erik Mortensens hustru Anne Madsdatter var faster til Søren Sørensen Møller, født senest 1660 (søn af Søren Madsen Møller på Skinderup Mølle), der som kusk og senere ladefoged på Tjele fra omkring 1685 blev Marie Grubbes elsker og senere hendes tredie mand, forhold som vist blot bragte svogeren på Møldrup Erik Mortensen problemer. I 1660 var Erik Grubbe til Tjeles datter Marie blevet gift med statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, men ægteskabet ophævedes ved skilsmisse i 1670, og 3 år senere fik Erik Grubbe sin datter gift anden gang med den jævne adelsmand Palle Dyre. I medgift fik parret gårdene Trinderup og Nørbækgaard, og de boede nu på Trinderup indtil årsskiftet 1684-85, da Palle Dyre fik Tjele i forpagtning. Marie Grubbe synes at have stået i forhold til flere forskellige, men fra 1685 samledes al hendes attrå om den langt yngre kusk og senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Sidst på året 1689 bar ladefogeden helt ude af sig selv. Drillet og spottet var han blevet hver eneste dag af sine medtjenere, og beruset har han sandsynligvis også været, men givet er det, at han i sin fuldskab greb en gammel bøsse og fyrede et skud af mod kniplepige Anne Trinderup, der dog ikke blev dødelig såret. Dette skud vakte så stor røre, at Palle Dyre mistede tålmodigheden med sin hustru, der snart efter alene flyttede til Nørbækgaard, mens Søren Sørensen Møller flygtede over hals og hoved, for derefter et blive pågrebet og sat i arresteret i Skanderborg. Herfra flygtede han imidlertid snart, og han havde derefter stadig kontakt med Marie Grubbe under hendes ophold på Nørbækgaard det meste af året 1690. I denne periode opholdt sig iøvrigt desuden på Nørbækgaard som tjenestefolk for Marie Grubbe Søren Sørensen Møllers 2 søskendebørn Mads Mortensen, født ca. 1672 og Maren Mortensdatter. I efteråret 1690 ansøgte Erik Grubbe kongen for egen regning at måtte lade sin datter indsætte på Bornholm, og umiddelbart efter søgte Palle Dyre skilsmisse. Samtidigt blev, mens Marie Grubbe fra december 1690 holdt under arrest på Tjele, nedsat en kommission efter kongelig ordre for nærmere at undersøge forholdene. Under skilsmissesagen vidnede mange om Marie Grubbes usømmelige forhold til Søren Sørensen Møller. Således oplyste tjenestepigen Maren Mortensdatter, at Marie Grubbe ikke generede sig for at klæde sig af og gå i seng i både Søren Sørensen Møllers og hendes nærværelse. Når lyset var slukket, og Maren lagt sig, gik Søren Sørensen Møller i seng hos fruen, uden at de skammede sig over, at de ikke var alene. Til Maren Mortensdatter bror Mads havde Marie Grubbe desuden en dag sagt: "Jeg ville ønske, jeg var skilt fra Palle Dyre og havde Søren Ladefoged igen; han er sådan en køn og let karl. Jeg gider så gerne lugte tjære og heste-gøde. Der er ingen, jeg ville hellere have end hannem, om han ikke har mere, end han står og går udi". Palle Dyre var kommen undervejs med, at Søren Sørensen Møller havde skjult Marie Grubbes gaver til sig hos fasteren Anne og dennes mand Erik Mortensen på gården Møldrup, hvorfor herredesfogeden 19. februar 1691 mødte på gården, hvor folkene dog nægtede alt. Herredsfogeden fandt dog i en stor jernbunden kiste et pudevår, som var forseglet, og som indeholdt en del værdifulde effekter, heriblandt en hue med guldbrodering på grøn atlask, en rød skarlagenshue med guldbrodering, en sort elfenbenskam besat med guld og sø1v, en pung vævet med guld og sølv, en stor fin lærredshånddug med fine kniplinger, et elfenbens tobakshus, et stykke sølvknipling og nogle bøger. Desuden fandt herredsfogeden i en stor kiste i Erik Mortensens dagligstue bl.a. et sengedækken af rød og gul atlask, tre lange fine damaskduge, elleve store fine damaskservietter, fem drejlsduge, nogle lagner, en kostbart syet kniplingskrave ect. 23. marts 1691 opløstes ægteskabet mellem Palle Dyre og Marie Grubbe, og hun rejste nu straks bort med Søren Sørensen Møller. Parret skal være blevet gift i udlandet, men boede fra sidst i 1690erne på Møn. I 1706 blev Søren Sørensen Møller skovfoged i Borrehuset ved Grønsund færgested på Falster med ret til færgefart og lidt krohold. Skønt Søren Sørensen Møller skal have mishandlet Marie Grubbe, skønt han fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte herfor i 1709, og skønt han i 1711 blev dømt til 3 år på jern på Bremerholm for et vådeskud, som havde dræbt en skipper, var Marie Grubbe dog - således som hun i 1711 udtalte det til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statsholderens fornemme gemalinde. Kilder: 1.Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn,1985. 2. Slægtsarkivet: Slægten fra Fjelsø, 1981. 3. Anton Blaabjerg: Omkring Marie Grubbe, i Slægten, nr. l. januar 1990.	Mortensen, Eric (I3650)
318	Kilde: Marianne Brøchner Sørensen Kai Hugo Steensen er morfar til Marianne	Steensen, Kai Hugo (I11649)
319	Kilde: Mette Maries barnebarn Hans Pedersen	Jensen, Mette Marie (I6207)
320	Kilde: Slægten Hansen fra Kvolbæk Rasmus Jensen gik i skole i Vitten, blev oplært ved landbrug hjemme og var desuden indkaldt til militærtjeneste inden giftermålet, ved hvilket han overtog fødegården, Snestrupgaard. Sideløbende med driften af denne virkede han som kreaturhandler. - Han var grundtvigiansk medlem af menighedsrådet. Datteren Ane Margrethe (II.G.2.) fortæller, at Rasmus Jensen var meget kirkeligt interesseret, og at han midt i ugen kunne nedskrive præstens prædiken fra søndagen før næsten ordret!	Jensen, Rasmus (I11677)
321	Kilde: Th. O. Achelis : Haderslev Bys Borgmestre https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79105/114229	Lauenstein, Just Henrichsen (I4041)
322	Kirkebog eksisterer ikke	Familie: Niels Rasmussen / Kjesten Ollesdatter (F88)
323	Kirkebøgerne for Skivholme Sogn før 1814 er brændt i 1855	Pedersen, Christen (I3151)
324	Kirkebøgerne for Skivholme Sogn før 1814 er brændt i 1855	Hvas, Jens Nielsen (I3144)
325	Kirkebøgerne for Skivholme Sogn før 1814 er brændt i 1855	Frandsen, Laurs (I2938)
326	Kirsten Madsdatter overlevede sin mand i 19 aar og en tid efter hans død giftede hun sig med Morten Jensen fra Over Simmelkær, der døde 1698. Hun boede i Over Simmelkær i Ørre Sogn i samme gaard som sin broder Chresten.	Madsdatter, Kirsten (I5878)
327	Konfirmation: kundskaber gode, opførsel meget god, 16 Apr. 1882, Kragelund Kirke (Hids h.).	Jensen, Johan Peder (I3800)
328	Kong Frederik den Femte opfordrede omkring 1760 tyskere til at opdyrke hedearealer i Danmark. Mange tog imod opfordringen til at gå i kolonner omkring 1000 kilometer til Danmark, væsentligst på grund af fattigdom og religions-stridigheder. På Alheden bosatte tyskerne sig i to små landsbyer, Grønhøj og Haurdal. Der blev bygget 30 gårde i hver landsby til kolonisterne. Mange af de indvandrede duede ikke som agerdyrkere. De var skuffede over forholdene, der ikke svarede til det, der var lovet dem. Mange gik hjem igen – andre gik til Rusland, hvor kejserinden havde lovet dem jord. De blev Volga-tyskere. For de 59 familier fordelt på 30 slægter, som blev på Alheden, var det en drøj kamp at opdyrke jorden. Mange forsøg mislykkedes, men endelig fik de held af at dyrke kartofler, som på det tidspunkt ikke var en kendt spise i Midtjylland. Den kendsgerning, at de lærte danskerne at spise kartofler, gav dem hurtigt tilnavnet ”kartoffeltyskere”. Oprindeligt et øgenavn, som danske bønder gav de fremmede. Det hang ved som øgenavn i mange generationer, men for tusindvis af efterkommere landet over er det at være kartoffeltysker i dag en hædersbetegnelse	Filler, Johan Andreas (I3832)
329	København	Pedersdatter, Barbara (I3190)
330	Køber gården matr. nr 3a i Kvolbæk af Frijsenborg 12 dec 1855 for 3400 rdlr.	Jensen, Hans (I2178)
331	Lars Jørgen Helbo's hjemmeside http://www.salldata.dk/privat/lars/gen/trae/default.htm	Helboe, Rasmus Sørensen (I1000)
332	Laurs Pedersen Skaun. Enke- og aftægtsmand i Vinkel. 83 aar	Schaun, Laurs Pedersen (I5365)
333	levede 1509 som Enke ?Hr. Poul L., blev 31. december 1500 med sin hustru optagne i den Helligaands Broderskab i Rom („Laxman de Wallen miles et Cristina eius uxore Abraam Erici de Calmarnea miles Swagorus et eorum liberii Londensis diócesis) (Lindbæk). [2]	Banner, Kirsten Eriksdatter (I3740)
334	Lobdrup Møllegaard, Frijsenborgvej 190 Landbrug på 26 td. land	Sørensen, Poul Andreas Kristian (I5396)
335	Læge Uffe Knudsen i konsultationsværelset Stenlille https://arkiv.dk/vis/532400	Knudsen, Holger Uffe (I1309)
336	Mads Nielsen bliver udlagt som barnefader til Anne Marie Madsdatter. Mads Sølvsten Nielsen får efter 10 års soldatertjeneste en gaard i fæste i Fajstrup	Nielsen, Mads Sølvsten (I4354)
337	Mads Schou kan følges vider på Peter Schous hjemmeside http://slaegten.dk8000.dk//individual.php?pid=I1&ged=Peter%20Schou.ged	Schou, Mads Frederiksen (I5847)
338	Man 04-09-2023 15:06 Denne Peder Christensen Toft der bliver gift med Marie Andersdatter Ilvad; er også min Kones Forfædre; jeg har Marie Andersdatter Ilvads Uægte Datter Anna Cathrine døbt i Holstebro Kirkebog 1762 - 1815 opslag 19 = 02. 08. 1768. denne Konfirmeres i Bøvling Sogn 1784 = Peder Tofts Steddatter.. Anders Ilvad´s Datter Marie konfirmeres i Bøvling Sogn 1761. Og Christen Toft´s Søn Peder Konfirmeret i Bøvling Sogn 1758. Jeg har Folketællingen 1801 Bøvling Sogn hvor Peder og Marie er 61 år begge to; han står som Jordløs Husmand og Snedker. Jeg har deres Trolovelse den 08. 09. 1771 og Vielsen 10. 10. 1771. Af deres Børn har jeg 1771 Anders Christian, 1774 Mette Cathrine. 1777 Christen. 1779 Ny Christen.1782 Mette Cathrine. Af deres Døde Børn har jeg: 1779 Mette Cathrine samt Christen. og 1785 Mette Cathrine. Peder Christensen Toft begraves d. 07. 03. 1801. Marie Andersdatter dør d. 24. 02. 1825. Og endelig har jeg Skifte efter Peder Christensen af Toft i Bøvling Sogn. = Ryssensten Gods Skifteprotokol d. 07. 04. 1801. Har du noget som jeg ikke har vil jeg være meget Taknemlig for at høre dette. Mvh. Benny Hansen. Ps. Det er deres første Søn Anders Christian Pedersen Toft fra 1771 der fører min Kones Familie Videre.	Toft, Peder Christensen (I9168)
339	Margrethe Christensdatter Barfod er 12 x oldemor til Peter Skjoldhøj (2) og 12 x oldemor til Edel Maja Seeberg (3)	Barfod, Margrethe Christensdatter (I5514)
340	Marie Grubbes elsker. Erik Mortensens hustru Anne Madsdatter var faster til Søren Sørensen Møller, født senest 1660 (søn af Søren Madsen Møller på Skinderup Mølle), der som kusk og senere ladefoged på Tjele fra omkring 1685 blev Marie Grubbes elsker og senere hendes tredie mand, forhold som vist blot bragte svogeren på Møldrup Erik Mortensen problemer. I 1660 var Erik Grubbe til Tjeles datter Marie blevet gift med statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, men ægteskabet ophævedes ved skilsmisse i 1670, og 3 år senere fik Erik Grubbe sin datter gift anden gang med den jævne adelsmand Palle Dyre. I medgift fik parret gårdene Trinderup og Nørbækgaard, og de boede nu på Trinderup indtil årsskiftet 1684-85, da Palle Dyre fik Tjele i forpagtning. Marie Grubbe synes at have stået i forhold til flere forskellige, men fra 1685 samledes al hendes attrå om den langt yngre kusk og senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Sidst på året 1689 bar ladefogeden helt ude af sig selv. Drillet og spottet var han blevet hver eneste dag af sine medtjenere, og beruset har han sandsynligvis også været, men givet er det, at han i sin fuldskab greb en gammel bøsse og fyrede et skud af mod kniplepige Anne Trinderup, der dog ikke blev dødelig såret. Dette skud vakte så stor røre, at Palle Dyre mistede tålmodigheden med sin hustru, der snart efter alene flyttede til Nørbækgaard, mens Søren Sørensen Møller flygtede over hals og hoved, for derefter et blive pågrebet og sat i arresteret i Skanderborg. Herfra flygtede han imidlertid snart, og han havde derefter stadig kontakt med Marie Grubbe under hendes ophold på Nørbækgaard det meste af året 1690. I denne periode opholdt sig iøvrigt desuden på Nørbækgaard som tjenestefolk for Marie Grubbe Søren Sørensen Møllers 2 søskendebørn Mads Mortensen, født ca. 1672 og Maren Mortensdatter. I efteråret 1690 ansøgte Erik Grubbe kongen for egen regning at måtte lade sin datter indsætte på Bornholm, og umiddelbart efter søgte Palle Dyre skilsmisse. Samtidigt blev, mens Marie Grubbe fra december 1690 holdt under arrest på Tjele, nedsat en kommission efter kongelig ordre for nærmere at undersøge forholdene. Under skilsmissesagen vidnede mange om Marie Grubbes usømmelige forhold til Søren Sørensen Møller. Således oplyste tjenestepigen Maren Mortensdatter, at Marie Grubbe ikke generede sig for at klæde sig af og gå i seng i både Søren Sørensen Møllers og hendes nærværelse. Når lyset var slukket, og Maren lagt sig, gik Søren Sørensen Møller i seng hos fruen, uden at de skammede sig over, at de ikke var alene. Til Maren Mortensdatter bror Mads havde Marie Grubbe desuden en dag sagt: "Jeg ville ønske, jeg var skilt fra Palle Dyre og havde Søren Ladefoged igen; han er sådan en køn og let karl. Jeg gider så gerne lugte tjære og heste-gøde. Der er ingen, jeg ville hellere have end hannem, om han ikke har mere, end han står og går udi". Palle Dyre var kommen undervejs med, at Søren Sørensen Møller havde skjult Marie Grubbes gaver til sig hos fasteren Anne og dennes mand Erik Mortensen på gården Møldrup, hvorfor herredesfogeden 19. februar 1691 mødte på gården, hvor folkene dog nægtede alt. Herredsfogeden fandt dog i en stor jernbunden kiste et pudevår, som var forseglet, og som indeholdt en del værdifulde effekter, heriblandt en hue med guldbrodering på grøn atlask, en rød skarlagenshue med guldbrodering, en sort elfenbenskam besat med guld og sø1v, en pung vævet med guld og sølv, en stor fin lærredshånddug med fine kniplinger, et elfenbens tobakshus, et stykke sølvknipling og nogle bøger. Desuden fandt herredsfogeden i en stor kiste i Erik Mortensens dagligstue bl.a. et sengedækken af rød og gul atlask, tre lange fine damaskduge, elleve store fine damaskservietter, fem drejlsduge, nogle lagner, en kostbart syet kniplingskrave ect. 23. marts 1691 opløstes ægteskabet mellem Palle Dyre og Marie Grubbe, og hun rejste nu straks bort med Søren Sørensen Møller. Parret skal være blevet gift i udlandet, men boede fra sidst i 1690erne på Møn. I 1706 blev Søren Sørensen Møller skovfoged i Borrehuset ved Grønsund færgested på Falster med ret til færgefart og lidt krohold. Skønt Søren Sørensen Møller skal have mishandlet Marie Grubbe, skønt han fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte herfor i 1709, og skønt han i 1711 blev dømt til 3 år på jern på Bremerholm for et vådeskud, som havde dræbt en skipper, var Marie Grubbe dog - således som hun i 1711 udtalte det til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statsholderens fornemme gemalinde.	Møller, Søren Sørensen (I3667)
341	Måske 12 okt 1784 i Tjørring kirke (JVO)	Familie: Lauritz Thomasen Sivebæk / Anne Jensdatter (F3204)
342	Måske den rigtige Laurs: Lauritz Jensen, født 22 juli 1764 i Skejby (opslag 6) Far er Jens Rasmussen. FT1787 Laus Jensen, 23år i Skejby	Jensen, Laurs (I242)
343	Måske født i Donskær i Møborg sogn, Skodborg herred	Vester, Niels Christensen (I11758)
344	Matr 5, Søballegaard i Fuglsø før 1662 selvejer 1662 fæstebønder ejer i 50 år Kronen (Dronnongborg Rytterdistrikt) ejer i 90 år Møllerup ejer 10 år Bogensholm 1809 gaarden købes 1813 statsbankerot 1825 Karen Mikkelsdatter dør (Probate) Ny ejer Mikkel Jensen	Mikkelsdatter, Karen (I83)
345	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I11056)
346	Mikkel Poulsen el Michel boede på Ruholm fra 1690 til 1731. Ruholm, matr. nr. 4a, Vithen by, Vithen sogn, Sabroe Herred, Arhus amt Ruholm skulle oprindeligt have været selveje, men Mikkel Poulsen tabte om strid om skovrettigheder og måtte afstå den til Frijsenborg. Senere nævnes også matr. nr. 35a i Vithen sogn. Et hus med jordlod beliggende ved siden af gården inde i byen. M.P’s fæstebrev dateret 24.4.1690 og fornyet i 1719	Powelsen, Mikkel (I4352)
347	Mikkel var formand for sognerådet i 1871-74 Mikkel overtog gården matr. nr. 3a i Kvolbæk efter sin far. I 1897 bliver gården solgt tilbage til Frijsenborg. samtidig udstedes et fæstebrev til sønnen Hans Mikkelsen. Et fæste, der først ophørte i 1958	Hansen, Mikkel (I2180)
348	Mor angivet til at være Mette Pedersdatter. Det må være en fejl. Mette Pedersdatter kan ikke findes andet sted. Mor må være Anne Kirstine Pedersdatter.	Nielsen, Rasmus (I7891)
349	Mormor til Jørgen Bøgebjerg, Tarm	Andersen, Sørine Kristiane (I10683)
350	Morten Jensen Brock i øvrigt ses at have optrådt som fadder ved barnedåbene hos sin fætter Peder Eriksen Møldrup i Bygum i Østerbølle sogn; Peder var søn af Erik Mortens	Brock, Morten Jensen (I3660)

Opdateres af Peter Skjoldhøj.