Notater

Match 51 til 100 fra 437

#	Notater	Knyttet til
51	4 børn	Christiansen, Hans Rasmus Peder Carl Marius (I2724)
52	4 børn	Christiansen, Mette Kirstine (I2723)
53	5 børn	Pedersen, Peder Simon (I2728)
54	5-6 børn	Kristiansen, Dorthea Kirstine (I2707)
55	6 april 2012 Info fra Hans Kjærgaard Jensen hanskjaergaard@mail.dk	Jensen, Gerald Erik Kjærgaard (I9212)
56	7 oct 1900 Lauras konfirmation: Sjællandsgade 134, Aarhus 19 apr 1903 Maries konfirmation: Ny Munkegade 66, Aarhus 1925 Folketælling: Ny Munkegade 66, Aarhus bef 12 dec 1934 Marius død: Poul Martin Møllersvej, Aarhus	Pedersen, Marius Møller (I30)
57	7de del. Jyske registre: 1766 - 1776 Film fra Rigsarkivet M 544330 – 544331 - 549033 - 549034 Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led. 64 Skoleholder Christen Pedersen Koustrup, ægteskabs bevilling. Bevilger og tillader, at Christen Pedersen Koustrup, skoleholder i Lysgård sogn udi Århus stift og Anne Marie Nielsdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun skal være hans afgangne hustrues søster. 8 marts 1776.	Familie: Christen Pedersen Koustrup / Anne Marie Nielsdatter (F7574)
58	Aarhus Piskefabrik, C. Prange. Grundl. i 1885 af J. Salzwedel. I 1902 overtaget af Chr. Prange (f. 1870, d. 1912); efter denne fortsat af enken, og fra 1922 af sønnen Aage Prange (f. 1897). Adresse: Trøjborgvej 2 C, Århus. Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950) Villa Øster Skovvej http://www.e-pages.dk/ejendomsavisen/654/20	Nielsen, Jens Christian (I7308)
59	Aarhus Stiftstidende 27 august 1983	Knudsen, Jens Sørensen (I4013)
60	Aarhus Vejviser Hedemansgade 7, 3 sal 1915 ej med 1916 eksisterer ikke 1917, 1918, 1919, 1920, 1921, 1922 Med her som Medhjælper K. Hansen 1923, 1924,1925, 1926, 1927, 1928 med her som enkefrue T. Hansen 1928 ej med mere	Frølund, Kirstine Thora Karoline (I29)
61	Aarhus Vejviser Ny Munkegade 65, 1 sal Handelsr. Chr. N. Hansen med i 1906, 1908, 1909 1910 eksisterer ikke 1911 ej med mere	Hansen, Peder Christian Nis (I28)
62	About Christen Nielsen Lundsgaard, præst i Hjermind, Lee og Hjorthede "Slægten Lundsgaard" af Konrad Understrup citat: "Efter Wiberg er han født 1656 og er måske den ældste af sine søskende. 18 år gl. blev han studenrt fra Viborg og 26 år theologisk kandidat. Den 30-3 1691 kaldet til residerende kapellan ved Viborg gråbrødrekirke, Asmild og Tapdrup. Kun tre år blev han i embedet, thi han kom i heftig strid med sin sognepræst Magister Morten Rodius.!694 suspenderes han af Biskop Gerner ". "Chr.N.Lundsgaard var henved 6 år uden embede, formodentlig har han i den tid boet i Viborg thi i 1694 døbes hans datter i gråbrødre kirke og i 1698 begraves hans 4,5 årige søn Niels. Den 1-4 1700 blev han kaldet til præst for Hjermind, Le og Hjorthede i Middelsom Herred, Viborg stift. Biskop Gerner er da levende, men dør en 7 uger efter. I hjermind døde Lundsgaard efter Wiberg 6. juli 1721. På bagsiden af et maleri som har hængt på Lergrav siden hans søn Conrad flyttede dertil, står der på bagsiden:Chr. Nielsen Lundsgaard , præst i Hjermind, Le og Hjorthede. 1701 -------------------- Christen Nielsen Lundsgaard var født 1656 i Hejlskov præstegaard, Ørslevkloster sogn, og han døde den 6. juli 1721 i Hjermind præstegaard. Han blev gift den 29. marts 1693 i Viborg med Karen Thomasdatter Høeg. Vielsen fandt sted som hjemmebryllup efter kongelig bevilling af 19. december 1692 i købmand & raadmand Jacob Hasses hus, Viborg d. 29. marts 1693. Christen Nielsen Lundsgaard blev student som 18-aarig fra Viborg og dimitteredes 26 aar gammel som cand.theol., hvorpaa han den 30. marts 1691 blev kaldet til residerende kapellan ved Viborg Graabrødre kirke, Asmild og Tapdrup. Kun i godt og vel tre aar besad han dette embede, idet han kom i heftig strid med sin sognepræst magister Morten Rodius. Den 16. juli 1694 blev han suspenderet af Biskop Gerner. Denne strid har forfatteren Konrad Understrup ud fra en pakke med dokumenter i Viborg Bispearkiv nærmere belyst i sin bog om slægten Lundsgaard: "I denne Pakke i Landsarkivet findes mange interessante aktstykker om Striden. Det ses blandt andet, hvad Løn og Pligter Lundsgaard har. Der er et Brev fra Rodius til Bispen om, at Lundsgaard er blevet værre siden suspensionen osv. Lundsgaard Navn med egen Haand findes mindst to gange i disse Dokumenter. Sagens gang er denne, efter at Lundsgaard er suspenderet af Bispen 1694 den 16. juli, dømmes han af Provsteretten den 25. juli samme Aar, fordi han er rejst til København uden sin Sognepræsts Vidne og Villie, for Forsømmelse i Embedet og trodsig og usømmelig insolence mod sin Sognepræst; 1695 den 3. april kom det ved Landemødet til en slags Forlig: Lundsgaard opgiver frivilligt sin Tjeneste og skal offentligt paa Bytinget erklære de Skældsord, han har brugt mod Rodius, for uberettigede, medens Rodius skal betale ham et halvt Aars Løn:" Den 15. april 1695 ses Christen Nielsen Lundsgaard da ogsaa paa Viborg Byting at have ladet oplæse følgende erklæring: "Efter som jeg hr. Christen Lundsgaard her paa Bytinget udi min Rettergang imod Magister Morten Rhodio har fundet sig alt for nærtalte, saa vil jeg hermed have samme Ord saaledes forklaret, at de ikke skal komme tilbemeldte Morten Rhodio til nogen Forklejnelse, saasom jeg hannem intet Ont haver i nogen Maade at beskylde." Christen Nielsen Lundsgaard var derpaa uden embede i næsten seks aar, og i denne tid maa han formodes at have boet i Viborg, hvor hans ældste søn Niels den 6. maj 1698 blev begravet i en alder af 4 1/2 aar. Omsider den 1. april 1700 havde Christen Nielsen Lundsgaard atter heldet med sig, og han blev nu kaldet til præst for Hjermind, Le og Hjorthede sogne med bolig i Hjermind Præstegaard. Dette embede beklædte han derpaa indtil sin død 1721. Den 20. september 1685 ses Christen Nielsen Lundsgaard til Peder Nielsen Bøgild, borger og handelmand i Viborg, at have solgt den ejendom i Mikkelsgade, kaldet Niels Graaes gaard, som var blevet ham overdraget seks uger forinden af broderen Peder Nielsen Lundsgaard, og som denne havde arvet paa skiftet efter deres fader. Christen Nielsen Lundsgaards skøde er paategnet af broderen Claus Nielsen Lundsgaard, som hermed bekræfter at have overdraget sin arvelod i samme gaard til den nye ejer. Som nævnt medbragte Karen Thomasdatter Høeg i ægteskabet tre sønner fra sit første ægteskab. Formynder for disse tre var Adrian von Horn, graver i Viborg, hvis opgave det jo var at sikre, at beslutningerne paa skiftet efter deres fader Christen Christensen Teglbrænder blev bragt ud i livet. Paa skiftet efter denne var de tre sønner i arv blevet tillagt 157 rdlr., men disse penge var jo endnu ikke udbetalt, og øjensynligt er Adrian von Horn blevet nervøs paa de tre drenges vegne i forbindelse med Christen Nielsen Lundsgaards afskedigelse som kapellan. I hvert fald ses han at have krævet større sikkerhed for de 157 rdlr., hvilket han fik i et stykke jord udenfor Skt. Mogens Port, ansat til 32 skpr. sæde, samt i tre agre paa Viborg Mark paa ialt 110 skpr. sæde. Den 6 april 1695 solgte Christen Nielsen Lundsgaard derpaa en ejendom i Mogensgade, beboet af Peder Kudsk, til Christen Pedersen Tise, og den 5. oktober 1698 udstedte Karen Thomasdatter Høeg et skøde til Christen Rasmussen paa huset Mogensgade 5 med gaardsplads og kaalhave. Endelig den 11. april 1702 ses Christen Nielsen Lundsgaard til Anders Pedersen paa Vingegaard at have solgt en købmandsgaard i Mogensgade, som i lighed med huset Mogensgade nr. 5 og de tre agre paa Viborg Mark oprindelig stammede fra Karen Thomasdatter Høegs første mand Christen Christensen Teglbrænder. I forbindelse med overtagelsen af købmandsgaarden ses Anders Pedersen derpaa at have udstedt et pantebrev paa 280 slettedaler til Christen Nielsen Lundsgaard. Efter Christen Nielsen Lundsgaards død 6. juli 1721, blev der paabegyndt skifte i boet i Hjermind Præstegaard mellem enken og fællesbørnene Anne, 26 aar gammel, og Conrad, knap 20 aar gammel. (Læs mere under Karen Thomasdatter Høegs profil.) Kilde: "Hans Christensen Bloch og hans Aner" ved Jens Aaberg 2009	Lundsgaard, Christen Nielsen (I3401)
63	About Ebbe Skjalmsøn Hvide http://da.wikipedia.org/wiki/Ebbe_Skjalmsen RESIDENCE: Godseier i Knardrup BIRTH: ABT 1080 DEATH: 1151 Bastruptårnet tilskrives Ebbe Skjalmsen Hvide. Ebbe Skjalmsen Hvide http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10493&tree=2	Hvide, Ebbe Skjalmsen (I4792)
64	About Karen Thomasdatter Høeg Link til mulige forældre: http://www.geni.com/family-tree/index/6000000000299917808 I forbindelse med skiftet efter sognepræst Christen Lundsgaard i Hjermind 1721, var Karen Thomasdatter Høeg meget lidt samarbejdsvillig. Det skyldtes sikkert, at hendes mand havde haft kontroverser med provsten, som nu var skifteforvalter. Karen benægtede, at hun havde haft en guldkæde, selv om datteren sagde, at der var en sådan. Hun nægtede også at vise, hvad hun havde i sine kister, som hun havde brudt skifterettens forsejlinger på. I forbindelse med dette skifte kom guldkæden aldrig for dagens lys. - men det gjorde den, da selvsamme Karen Thomasdatter Høeg døde 7 år senere hos sin søn Conrad Lundsborg i Lem sogn, Rødding herred, Viborg amt. Starten på skiftet lyder således: Gejstlig skifteprotokol Rødding herred 1692-1799 (C19A-2. fol 201.) Skifte efter Karen Thomasdatter Høeg. "Skiftebrev med Registrering og Vurdering efter afgangne Sl. Karen Thomasdatter Høeg. Sl. Hr.Christen Lundsgaards efterladte paa Haastrup. Anno 1728 Løverdagen d. 18. Dec. vare vi underskrevne hr. Johan Hyphof Sognepræst til Balling og Volling menigheder samt proust over Rødding Herred Hr. Niels Jacob Haverslev, Sognepræst til Rødding og Kreiberg Menigheder og Hr Sognepræst Mathis Paulin Sognepræst til Lemb og Vejby Menigheder med 2de tiltagne Vurderingsmænd neml. Christen Christensøn af Sønder Lemb og Niels Christensøn af Vejby, i dag 30te Dagen efter d. 18. Nov. sidst afvigte ved Døden afgangne Hæderbaarne Gud- og Dyderkende Matrone nu hos Gud Sl. Karen Thomasdatter Høeg ærværdige nu Sl. hr. Christen Lundsgaards forhen Sognepræst til Hiermind, Lee og Hiortlund Menigheder hans efterladte nu ved Døden Sl. afgangne Hustrue med hverandre forsamlede til Registrering og Vurderingsholdelse paa den Sl. Matrones efterladte Gois og Midler her paa Hostrup-Gaard hos hendes Kiære Søn Velagte Barn Ms. Conrad Lundsgaard Forpagter på Hostrup, hvor da nu her tilstede vare Velbemelte Mos. Lundsgaard, samt hans Kiære Søster den Sal. Matrones Datter Anne Lundsgaard, Velagte Dannermand Peder Buur i Vejby hans Kiære Hustrue og blef da Registreringen og Vurderingen denne som Følger:" På et senere tidspunkt blev der spurgt, om der var flere arvinger, end de to, der var mødt d. 18. dec., og følgende blev noteret (Fol. 204): "Retten tilspurgte de 2de nærværende Arvinger om der var flere Arvinger end de 2de forbemeldte efter den Sl. Matrone. Hvorpaa en svarede, at der var en Søn navnlig Christen Christensen Høeg som bor i Bror-Mølle i Vejrum Sogn i Mejelsom Herred, dernæst var en Søn, navnl. Thomas Christensøn boende i Tuse Kroer i Sjælland. Noch en Søn neml. Peder Christensen Høeg boende i Kaaberup Sogn og Bye, flere af Børn og Livsarvinger fandtes der Iche efter den Sl Matrone." Tilbage til s.201 og registreringen og vurderingen: "Rede Penge. Blef af Retten tilspurgt de tilstædeværende Arvinger om der forefindes nogle rede Penge efter den Sl.Matrone, hvortil Ms. Lundsgaard allene svarede, at de havdis ingen; hvilchet forhen efter hans Sl.Moders egen Udsagn før hendes Død, er bleven forklaret for Højædle og Velbemelte Herre Oluf Von Lassen og Hr. Etatsraad og Amptmand Sellio Müller hans Fuldmægtige Ms. Bertel Mogensøn. Guld. Arvingerne blef derpaa af Retten tilspurgt, om der fandtes noget Guld, myntet eller forarbejdet. Hvor da blef producered en Guldkiæde, og som iche Guldvægt var ved Haanden at den kunde veies, blef den indtil videre forseiglet af Rætten, og Arvingerne til god bevaring leveret. Ligeledes blef produceredet en Guldring, som var ej heller af mangel af Vægten kunde veies, inden i den staaer disse Bogstaver P.S.S. og B.T.D. som ligeledes Arvingerne til bevaring blef leveret. Der havde altså været en guldkæde. http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,508267,page=3 Viborg gejstlig skifter: .62 Karen Thomasdatter Høgh på Hostrup i Lem sogn. 18.12.1728, side 201. Enke efter Christen [Nielsen] Lundsgaard, præst i Hjermind, Lee og Hjorthede, [død 6.7.1721]. B: 4) Conrad Lundsgaard, forpagter på Hostrup 5) Anne Lundsgaard g.m. Peder Christensen Buur i Vejby. Første ægteskab med [Christen Christensen Teglbrænder i Viborg, begravet Viborg Sortebrødre 30.10.1688]. B: 1) Christen Christensen Høgh i Bro Mølle i Vejrum sogn 2) Peder Christensen Høgh i Kobberup 3) Thomas Christensen Høgh i Tuse kro [i Tuse sogn] på Sjælland. [Andet ægteskab med Peder Sørensen Bach, begravet Viborg Sortebrødre 2.12.1691] Afdøde døde 18.11.1728. (Kilde: Thuesen-Buur fra Snejbjerg sogn: om Anne Cathrine Thuesdatter (Buur), født 1810, hendes forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning Aps Skals, 1996.) -------------------- Karen Thomasdatter Høeg var født 1657 i Viborg Søndre sogn og blev døbt den 26. marts 1657 i Søndre Sogn i Viborg; Søren Skrædders hustru bar hende til daaben, og faddere var Jacob Hase, Jens Pedersen og Jens Blamme, alle fra Viborg. Hendes første mand var Christen Christensen Teglbrænder i Viborg, med hvem hun fik tre sønner. Han døde 1688 i Viborg Sortebrødre sogn og blev begravet den 30. oktober, 64 aar gammel. Efter Christen Christensen Teglbrænders død indgik hun nyt ægteskab den 11. september 1691 i Viborg med Peder Sørensen Bach, der imidlertid døde samme aar og blev begravet 2. december, 43 aar gammel. Det kortvarige ægteskab resulterede i en fødsel i februar 1692. Pigen fik navnet Sophia Amalia, men døde i øvrigt kort efter. Karen blev herefter gift den 29. marts 1693 i Viborg med Christen Nielsen Lundsgaard. Vielsen fandt sted som hjemmebryllup efter kongelig bevilling af 19. december 1692 i købmand & raadmand Jacob Hasses hus, Viborg d. 29. marts 1693. Hun døde den 18. november 1728 hos sønnen Conrad paa Hostrup i Salling. Hun blev begravet den 29. november 1728 paa Lem kirkegaard, og af skiftet efter hende fremgaar, at der var tale om en stor begravelse med mange gæster.	Høeg, Karen Thomasdatter (I3390)
65	About Niels Stigsen, Biskop i Roskilde Stift Niels Stigsen (død 24. september 1249) var biskop i Roskilde Domkirke. Han var søn af Stig Galen, der var søn af Skjalm Hvides sønnesøn Toke Ebbesen. Moderen hed Christine. Niels Stigsen, der således hørte til Danmarks på den tid mægtigste og berømteste slægt, valgte den kirkelige vej, og da budskabet om, at biskop Peder Jacobsen af Roskilde var død, nåede til Danmark, valgtes han i 1225 til hans efterfølger . Valdemar Sejr var på det tidspunkt stadig i tysk fangeskab, så Niels Stigsen måtte vente på hans stadfæstelse; Bispevielsen fandt derfor først sted i 1226. Valdemar viste ham sin gunst ved i 1230 at skænke Roskilde Bispestol Saltholm, der havde værdifulde Kalkstensbrud. Få år efter blev han kongens kansler, da Biskop Niels af Slesvig døde. I det hele taget indtog Niels Stigsen en fremskudt plads blandt den tids bisper, og han lagde stor kirkelig iver for dagen, håndhævede sit domkapitels privilegier, deriblandt det fri valg af kannikker, og han var klostrenes ven. Sammen med ærkebiskop Uffe Thrugotsen og biskop Gunner i Viborg søgte han i 1233 at sikre Sorø Kloster det jordegods, som Esbern Snares søn Johannes Marsk havde skænket det, men som hans arvinger ikke ville afgive. Her nåede han ganske vist foreløbig ikke sit mål; men da samtidig Esbern Snares sønnesøn Esbern Snerling på sit dødsleje skænkede Sorø Kloster en del gods, og hans moder Margrethe alligevel holdt det tilbage, bandlyste Niels Stigsen hende 3 gange og fremtvang derved testamentets fuldbyrdelse. Endvidere udvirkede han et heldigt mageskifte mellem Sorø og Sankt Peders Kloster ved Næstved, og dette sidste kloster regnede ham blandt sine velgørere. Ligeledes bidrog han i 1237 væsentlig til grundlæggelsen af Franciskanerklosteret i Roskilde , hvis kirke han i 1239 indviede. Niels Stigsen var tilstede på mødet i Stensby i 1238, hvor man undertegnede Stensby-aftalen, der gav Estland tilbage fra den Den Liviske Orden, og på mødet i Vordingborg 1241, hvor Jyske Lov blev kundgjordt, i Vordingborg stod han kort efter ved Kong Valdemars dødsleje. Også hos Erik Plovpenning havde han i begyndelsen en høj stjerne. Endnu i 1244 ses det, at Erik i en privilegiesag rettede sig efter sin «elskede Kanslers» bøn, men året efter, i 1245 slog det om. Sammen med rigets øvrige bisper deltog Niels Stigsen i det bekendte Odensemøde, der kundgjorde højtidelig forbandelse over enhver, der forbrød sig mod kirkens gods og rettigheder. Dette var rettet mod kongen, hvorfor Erik i sin Harme mod Niels Stigsen, der havde «talt imod» ham, fratog ham kanslerembedet, ja endog beskyldte ham for sammen med frænder og venner at ville skille ham ved liv og rige. Efter bruddet med kongen må Niels Stigsen have søgt støtte hos sine mægtige slægtninge; men endnu samme år flygtede han, først til Norge, senere til Frankrig, hvor han dels var hos Paven i Lyon, dels i Clairvaux. Således begyndte det skæbnesvangre fjendskab mellem Skjalm Hvides slægt og kongedømmet. Kong Erik havde inddraget ikke alene Niels Stigsens private godser, men også hans bispestols besiddelser, deriblandt København. Niels Stigsen klagede til Pave Innocens 4., men af politiske grunde var han kølig overfor sagen og nøjedes med at lade en legat foretage en undersøgelse. Udfaldet gik dog kongen imod, og Niels Stigsen lyste interdikt over Roskilde Stift; men kongen trodsede det og beslaglagde nu også domprovst Jacob Erlandsens godser, fordi denne hos paven havde talt sin frændes sag. Fra nu af optrådte Innocens 4. mere bestemt mod Erik, beskikkede et nævn til at påkende sagen og satte kongens fjende biskop Eskil af Slesvig i spidsen for det, ja truede endog med band og Interdikt. Imidlertid døde Niels Stigsen 24. september 1249 under sit ophold i Clairvaux (ikke som munk) . Som den, der «for Kirkens Friheds Skyld var landflygtig», fik han sin grav paa et af de fornemste steder i klosterkirken, og hans Sølvkrucifix opbevaredes der som et kært minde. Paven gik endnu strengere frem imod Erik; men først efter kongens død i 1250 blev godserne givet tilbage. Hele striden var forspillet til de store kampe mellem kongedømmet og kirken i Danmark. Kilder[redigér \| redigér wikikode] Stigsen, Niels i Carl Frederik Bricka, Dansk biografisk Lexikon (1. udgave, 1902) Biografi af Hans Olrik, der angiver nedenstående kilder: Historisk Tidsskrift 6. række VI, 626 ff. Kirkehistoriske Samlinger 4. række III, 7 ff. http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Stigsen	(Galen), Niels Stigsen (I5652)
66	About Regnild af Danmark http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Godsejer/Ebbe_Skjalmsen http://lup.lub.lu.se/luur/download?func=downloadFile&recordOId=1538165&fileOId=1851851 http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I71012&tree=2	Danmark, Regnild af (I4793)
67	About Toke Ebbesen Hvide Kort efter att mamma Ragnhild dött, døde Ebbes ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sorø. En anden af Ebbes Sønner, Fin, døde ved samme Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af Sønnerne er dog Sune (IV, 397), Fader til de 7 Sunesønner. Saxo, Hist. Dan. Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger. http://runeberg.org/dbl/16/0048.html	Hvide, Toke Ebbesen (I5659)
68	Absolveret 1 søndag i advent for at have været for tidlig sammen før ægteskab i 1653	Familie: Mads Rasmussen Samsing / Ane Henrichsdatter (F3576)
69	Absolveret 23 okt. 1681 for deres forseelse mod det 6. bud	Winther, Rasmus Sørensen (I1428)
70	Absolveret in public oculi 1662 for lejermål begangen med Karen Søfrensdatter Madsen	Grønfeld, Michel Sørensen Sprienger (I1413)
71	Adresse: Chr. Winthersvej nr ?? Ejerlav: Åby by, Åby Matr 16fs eller 16fr eller 16ft	Jensen, Maren (I1051)
72	Adresser for Osvald Nielsen: 1 nov 1928 Adelgade 34, Skanderborg 1 mar 1930 Sølyst, Skanderup, Skanderborg 20 feb 1933 Skjød 4 apr 1933 Volden 18, 3 sal, Aarhus 3 sep 1934 Aaboulevarden 9, 4 sal, Aarhus 4 maj 1935 Guldsmedegade 28, Aarhus 14 nov 1936 Sølystgade 15 st, Aarhus, ved giftemål 21 oct 1937 Sølystgade 15 st, Aarhus, Birthe født 26 apr 1938 Otto Rudsgade 86, Trøjborg, Aarhus 1 jan 1939 Frederiksgade 77, Aarhus 24 jun 1942 Frederiksgade 77, Aarhus, Erik født 6 sept 1942 Tunøgade 32, 4 sal, Aarhus, Erik døbt 11 nov 1944 Tunøgade 32, 4 sal, Aarhus, Peter født 1 mar 1945 Silkeborgvej 9, 3 sal, Aarhus	Nielsen, Osvald (I4)
73	Adresser: før 1889 Kalundborg 1889 flyttet til Aarhus 1 oct 1894 Lollandsgade 38 Sofie født 7 dec 1895 Lollandsgade 38 Hans født 4 maj 1897 Nørregade 5 Borgerbrev 24 jun 1898 Nørregade 5 Petra født 1 feb 1901 Nørregade 5 Folketælling 1901 29 maj 1903 Nørregade 43 Niels født	Seeberg, Peter Petersen (I12)
74	Adresser: 1 feb 1906 Skjød (Bygaden 17, matr 6c) til leje 1 feb 1911 Skjød (Bygaden 21, matr 6b) til leje 23 sep 1924 Skjød (Mona,Bygaden 20, matr 25b) købt ejendom 4 aug 1930 Skjød (Mona,Bygaden 20, matr 25b) Pantebrevslån på kr 7500 til Husmandskreditforening (Arkivalieronline/Tingbog 130 Silkeborg/Skjød AO 61) 20 feb 1936 Skjød (Mona, Bygaden 20, matr 25b) solgt ejendom 14 nov 1936 Hadsten Osvald gift 6 sep 1942 Brabrand Erik døbt ?? Viby 14 nov 1952 Chr. Winthersvej 66, matr 16cu (Til leje) Jens & Mette guldbryllup Ejerlav: Åby By, Åby (Kode 1020151) 21 mar 1959 Tousvej 6, Åbyhøj (Jens død) Kilde: Arkivalieronline/Tingbog 96 Aarhus/Aaby matr 16cu Opslag 554 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=48430#48430,9953234	Nielsen, Jens (I8)
75	Also Known As: "Nicolaus Fog Arhusiensis", "Nicolaus Petri Fog" Occupation: 1698 cap., 1602 præst i Storring, Stjær og Galten, , 1604 cap, 1610 præst i Grønbæk og Svostrup	Fogh, Niels Pedersen (I6927)
76	Ane til Debbie Beckler. se DIS-forum http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,19842,19856 Gift i USA med efternavn Wohlk	Larsen, Mette Kirstine (I8670)
77	Ane til Elly Bloch's familie (47333743)	Metzsch, Julius Theodor (I6561)
78	Aner for Christen Jensen kan muligvis følges her (ej verificeret) http://www.sm1.dk/schmidt/fam44349.htm	Jensen, Christen (I10975)
79	Aner for Ketty Sørensen kan følges på http://brinklarsen.dk/anerne/anerapporter/ketty_soerensen_1915_aner.htm	Sørensen, Ketty (I6183)
80	Aner kan følges på http://www.geni.com/people/Christen-Nielsen/6000000003686830172	Lundsgaard, Christen Nielsen (I3401)
81	Aner kan følges på http://www.geni.com/people/Jens-Mathiesen/6000000025698868005	Mathiasen, Jens (I3064)
82	Aner kan følges på http://www.toveogflemming.dk/tove/per02168.htm#0	Rasmussen, Mads (I3609)
83	Aner kan følges på http://www.toveogflemming.dk/tove/per02186.htm#0	Nielsen, Rasmus (I3612)
84	Aner kan følges på http://www.toveogflemming.dk/tove/per02188.htm#0	Jensdatter, Kirsten (I3610)
85	Aner kan følges på http://www.toveogflemming.dk/tove/per02200.htm#0	Erichsdatter, Maren (I3613)
86	Aner og efterslægt for Maren Hansdatter kan følges på http://www.jacobsen1.com/genealogy/getperson.php?personID=I542&tree=tree1 Avreste 1829 från Eldrup i Tolstrup och tog tjänst hos gårdmand Terkild Jensen i Østbirk. Tillbaka hos föräldrarna i Lindum 1832, och därifrån till Horsens samma år. 1833 ankom hon till Sattrup i Østbirk och blev tjänstepiga hos målaren Marcus Bjerring. Gift med denne samma år. Levde 1880 i Sattrup som änka tillsammans med dottern Kirsten. Död 1880 i Sattrup, "enke efter Marcus Bjerring - Satrup" -69 år gammal.	Hansdatter, Maren (I2845)
87	Aner og efterslægt til Erik Andersen Banner kan følges på http://finnholbek.dk/descendtext.php?personID=I2767&tree=2&display=block&generations=10	Banner, Erik Andersen (I4137)
88	Aner til Ane Mikkeline Jensen kan følges videre bagud her https://www.familysearch.org/tree/pedigree/landscape/MYW8-M6D	Jensen, Ane Mikkeline (I12128)
89	Aner til Ane Rasmusdatter kan følges på http://www.toveogflemming.dk/tove/per00195.htm#0	Rasmusdatter, Anne (I3267)
90	Aner til Erik Gubbe kan følges på http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I12692&tree=2	Grubbe, Erik (I3669)
91	Aner til Erik Nielsen Rotfeld kan følges på http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I18755&tree=2	Rotfeld, Erik Nielsen (I2311)
92	Aner til Holger Niels Gjerulff kan følges på Harry Gjerulff Jensens stamtræ. http://harry-jensen.dk/getperson.php?personID=I1463&tree=tree1	Gjerulff, Holger Niels (I7841)
93	Aner til Martin Frimodt Jensen kan følges på http://gundgaard.homepage.dk/fgkaner/32.htm	Jensen, Martin Frimodt (I9688)
94	Aner til Mette Barfod kan følges på http://www.barfod-barfoed.dk/stamtavle/pedigree.php?personID=I3509&tree=barfod1&parentset=0&display=standard&generations=5	Barfod, Mette (I3665)
95	Aner til Poul Jensen Østergaard kan følges på FamilySearch https://www.familysearch.org/tree/pedigree/landscape/L7XN-QHL	Østergaard, Poul Jensen (I5784)
96	Aner til Rasmus Madsen kan følges på http://www.toveogflemming.dk/tove/per00194.htm#0	Madsen, Rasmus (I3266)
97	Aner/efterslægt for Albert Jensen kan følges på http://www.starup-online.dk/vore-aner/vore/fam004xx/fam00430.htm	Jensen, Albreth (I3157)
98	Ankom i maj 1840 till Beder i Århus amt. I folketællingerne för år 1850 levde Ane Kirstine, maken och tre barn i Mårslet, strax utanfør Århus. Mer om Peder Hansen Østerbye och hans familj finner man på: http://www.beder-malling.dk/	Hansdatter, Ane Kirstine (I2778)
99	Anne Christensdatter kan følges videre på Jens P. Krags slægtssider http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I15258&tree=tree1	Christensdatter, Anne (I1638)
100	Antagelig søster til birkefoged Niels Andersen, Kongsgaard. Kilde: mellers slægtsbog, men hun hedder ikke Andersdatter som de kalder hende i bogen	Lauritzdatter, Ane (I1468)

Opdateres af Peter Skjoldhøj.