| Kilder |
- [S431] Fjends herreds gejstlige skifteuddrag (Troværdighed: 2).
19 Christen [Nielsen] Lundsgaard, præst i Hjermind, Lee og Hjorthede. 4.8.1721, fol.158B.
E: Karen Thomasdatter Høgh. B:
1) Conrad Lundsgaard
2) Anne Lundsgaard, der ægter Peder Busch i Sahl.
Enkens første ægteskab med Christen Christensen Teglbrænder i Viborg, skifte 29.8.1689. B:
1) Christen Christensen i Bromølle
2) Thomas Christensen Høgh på Sjælland
3) Peder Christensen Høgh i Bromølle.
Enkens andet ægteskab med Peder Sørensen Bach i Viborg, skifte 14.12.1692.
- [S430] Hans Christensen Bloch og hans Aner (Troværdighed: 2).
Skifte efter Christen Nielsen Lundsgaard
Efter Christen Nielsen Lundsgaards død 6. juli 1721, blev der paabegyndt skifte i boet i Hjermind Præstegaard mellem enken og fællesbørnene Anne, 26 aar gammel, og Conrad, knap 20 aar gammel. Tilstede ved den første skiftebehandling var endvidere to af Karen Thomasdatter Høegs tre børn fra første ægteskab, nemlig Christen i Bro Mølle og Peder. Som lavværge antog enken præsten hr. Søren Tvede fra Bjerring, medens præsten hr. Laurits Høst fra V. Velling var formynder for sønnen Conrad og farbroderen hr. Peder Lundsgaard, præst i Hem-Semb, var formynder for datteren Anne. Christen Nielsen Lundsgaard hørte naturligt nok til den gejstlige stand, og her var reglen den, at enhver gejstlig skifteforretning blev ledet af provsten for det paagældende herred. I denne situation var der tale om Middelsom herred, saa det var provsten hr. Jens Høyer der mødte op i boet og meddelte, at han indledningsvis agtede at foretage en forsegling af alle boets bedste værdier, idet det var hans opfattelse, at der paa boet hvilede store gældsposter, og at dette kunne skade enkens og de to børns arvemuligheder, "da et og andet kunde vorde distrehered". Karen Thomasdatter Høeg afslog imidlertid dette "med vred hue og næveslag i bordet". I det hele taget udviste Karen Thomasdatter Høeg under hele skifteforretningen megen stejlhed og stædighed, men mon ikke forklaringen skal søges deri, at der har været et modsætningsforhold mellem hendes afdøde mand og provsten, maaske med baggrund i den famøse sag 1694, under hvilken sag Karen Thomasdatter Høeg var sin mand en kraftig forsvarer. Provsten spurgte nu Karen Thomasdatter Høeg, om der var noget guld i boet, hvortil hun svarede nej. Han sagde da, at han mente at have hørt om en guldkæde, men den kendte Karen Thomasdatter Høeg intet til.
Parterne skiltes, og provsten fik nu biskop Lintrup i Viborgs tilladelse til at foretage en forsegling i boet. Den 28. juni 1721 mødte han op sammen med præsten hr. Peder Vinding med den biskoppelige befaling, hvor de talte med datteren Anne, der oplyste, at moderen ikke var hjemme. Senere paa dagen mødte man atter op i præstegaarden og fik samme besked af datteren.
Den 4. august mødte saa atter den gejstlige skifteret op i boet med to synsöog vurderingsmænd, og man forsøgte nu at faa foretaget en registrering og en vurdering af boets indhold. Først spurgte skifteretten enken "Guds elskende" Karen Thomasdatter Høeg om hun havde nogen lavværge, og hertil svarede hun, at præsten hr. Søren Tvede havde lovet at være hendes lavværge, men da denne ikke var mødt, konstituerede man nu enkens søn af første ægteskab Christen Christensen i Bro Mølle som hendes lavværge. Desuden var børnenes formynder tilstede samt datteren Annes mand degnen Peder Busch fra Sahl. Først efterlyste skifteretten nu atter guldkæden samt nogle guldringe. Enken nægtede imidlertid at fremvise guldkæden og oplyste, at datteren Anna havde faaet ringene. Hertil svarede datteren benægtende og oplyste samtidig, at det eneste hun kendte til, var en guldkæde, som moderen havde lovet hende, at hun maatte faa efter moderens død. Der var dog ogsaa et par guldknapper, men dem havde afdøde før sin død foræret sønnen Conrad. Skifteretten spurgte nu, om der fandtes noget sølv i boet, og hertil svarede enken, at hun og hendes afdøde mand før hans død havde skiftet og delt alt sølvtøjet mellem børnene. Dette ville skifteretten naturligvis ikke bøje sig for og sølvtøjet kom nu paa bordet. Der var tale om en temmelig stor samling, det meste med initialer og aarstal som dog ikke synes at kunne henføres til nærværende slægt. Der nævnes dog seks sølvbægre med Christen Nielsen Lundsgaard og hustrus initialer samt aarstallet 1705 og en sølvske med parrets initialer. Herudover kan blandt andet nævnes en sølvkande med navnene Jacob og Dorothe Brochmand indgraveret, et stort højt saltkar, en sølvkomet, et stort højt sølvbæger med aartallet 1561 og initialerne A.R.D., en snes sølvskeer etc. Det besluttedes at overlade sølvtøjet til en guldsmed for at faa det vurderet. Endelig nævnes et stenkrus med sølvlaag og initialer samt aarstal 1659, hvilket krus straks vurderedes til 3 rdlr. Hertil kom en udskaaret kande i valbirk med to sølvringe omkring sat til 5 rdlr. og 4 mk., og en spadserestok med sølvbeslag, som afdøde havde givet sønnen Conrad.
Efter forespørgsel fra skifteretten oplyste Karen Thomasdatter Høeg, at der ingen rede penge var i boet, men at der var en obligation paa 383 rdlr. udstedt 1719 af sr. Hans Werner i Viborg. Desuden oplyste hun, at boet ejede en del markjorder paa Viborg Mark, men hun forklarede nu, at disse tilhørte hendes tre sønner af første ægteskab og var en del af deres fædrene arv. Dette ville skifteretten dog godt se bevist, og man bad derfor om at faa forelagt originalt skiftebrev efter hendes første mand Christen Christensen Teglbrænder, hvortil hun svarede, at dette skiftebrev var i forvaring hos sønnen Thomas, der boede i Tudse paa Sjælland.
Skifteretten gik derefter i gang med at registrere og vurdere indboeffekterne. Her nævnes nu bl.a. en stor kobberbryggekedel, vurderet til 6 rdlr. 5 mk., en stor brændevinskedel med laag, hat, piber, tænder og tønder, sat til 24 rdlr., et par lysestager med initialer, et solur, et spejl, et par billeder af kongen og dronningen, seks kobberstik i rammer og en del malerier, bl.a. et maleri med Sct. Jørgen og Dragen, et med "Abekatter", et billede kaldet Dorthea, et billede kaldet Niemann, og et der forestillede prins Christian. Herudover kan nævnes et blankt skab af fyr, et ur med initialer og aarstal, de sædvanlige indboeffekter i form af møbler og afdødes garderobe, som bestod af en præstekjole med vinger sat til 10 rdlr. 4 mk., en præstekjortel, 5 rdlr. 2 mk., en præste gangkjortel og yderligere to præstekjoler, en rejsehue med foer, en rejsehue af odderskind, en kasket med plysfoer, en fløjs kalot, en atlask kalot, to andre huer, tre pibekraver, to ligkraver og en sort muffe.
Endelig kan nævnes en bogsamling bestaaende af tolv bøger i foliestørrelse, seksogtredive bøger i kvartfolio format og fireogtyve bøger i oktav størrelse. Der var næsten udelukkende tale om bøger af gejstligt indhold, mange af dem paa latin, men herudover kan da ogsaa nævnes en gammel regnebog, en latinsk grammatik, en fransk grammatik og Christian den V's Dansk Lovbog. Hele bogsamlingen blev blot vurderet til 14 rdlr.
Af besætning i præstegaarden nævnes otte heste og et føl, seks stude, en ungnød (ungkreatur), en studekalv, fire køer, tre kvier, en kviekalv, atten faar og en so med seks grise, saa der maa have hørt temmelig meget jord til præstegaarden. Af udsæd i marken var der da ogsaa saaet 6 tdr. rug og 7 tdr. byg, 14 tdr. havre og 4 skpr. hvede.
Det oplyses nu, at boet havde et mindre beløb tilgode ved kirken for nogle lys, som Christen Nielsen Lundsgaard havde indkøbt, og sønnen Peder af første ægteskab gjorde krav paa 100 rdlr., som han fordrede udlæg for i den nævnte obligation, et krav som arvingerne og de øvrige tilstedeværende i øvrigt godkendte som værende rigtigt. Herudover skyldtes nogle folkelønninger, som enken lovede at betale. Og nu blussede stridighederne mellem provsten og Karen Thomasdatter Høeg atter op: "Og som Enken, som før blev meldet, stod imod at fremvise et og andet som fordredes, saa erbød Sønnen Conrad sig strax at aabne sin Kiste og viste for os, at hand intet havde i sin gemme Sterfboen (dødsboet) tilhørende; ligeledes gjorde Datteren Anne Lundsgaard. Endeligen blev ved de tvende forommeldte vurderingsmænd paa Rettens vegne begiært af Enken, at hun ville aabne de Kister som stod i Mellemstuen og af Vurderingsmændene vare vurderede, at der kunne efterses om der deri kunde være noget, som burde komme til Skifte og deling imellem hende og hendes Børn, hvortil hun ligesom til forn anstillede sig mutvillig og fortræden og svarede hverken bedre eller værre: Neij ved Gud vil jeg ikke i Aften, thi der er ingen stjaalen koster deri. Og som det var imod Aften og Provsten samt hans Accessores skulle hver være hjemme om Morgenen tidligt til deres maaneds Bededagsprædikener at forrette, saa lod Provsten 3de kister forsegle udi Mellemstuen, indtil paa førstkommende Torsdag otte Dag, som bliver 14. august i førstkommende; da vi vedtoge med hinanden at ville samles igen i Stervboen, og tillige formandende hende at drage omsorg inden tiid at indhente og fremvise en Guldsmeds Attest paa det anførte Sølvs samt paa den ermeldte og æskede Guldkiædes vægt og valeur."
Den 14. august 1721 mødtes skifteretten derpaa atter, og sønnen Conrad stod frem og berettede, at han havde været i Viborg og overværet, at mester Christian Poch havde vejet og vurderet sølvet og opgjort det til en samlet værdi af 175 rdlr. Desuden var der nu foretaget en vurdering af linned, duge m.m., som androg en samlet værdi af 57 rdlr. Skifteretten stillede nu atter spørgsmål om den famøse guldkæde, som enken benægtede at kende noget til, men som datteren derimod forklarede, at moderen en gang havde givet hende i haanden, da moderen var syg og sengeliggende, men siden da hun blev rask, havde taget til sig igen. Efter forespørgsel hævdede enken, at den ikke eksisterede, at der ikke var flere værdier i boet, udover hvad man allerede havde faaet at se.
Den 10. november 1721 mødtes man atter, idet sønnen Thomas nu var ankommet fra Sjælland med det originale skiftebrev efter hans fader Christen Christensen Teglbrænder. Heraf fremgik det, at boet var ejer af nogle markjordet paa Viborg bys marker, hvilke jorder ialt androg en værdi af 164 rdlr. Sønnen Thomas paaberaabte sig udlæg i disse markjorder til dækning af hans og hans to brødres fædrene arv paa ialt 157 rdlr. Skifteretten fastholdt imidlertid, at børnenes formynder Andreas von Horn i Viborg havde forlangt og faaet panteforskrivning af Christen Nielsen Lundsgaard den 23. februar 1695, men det ændrede jo ikke ved den omstændighed, at de tre sønner af første ægteskab havde krav paa deres arv. Det blev imidlertid nu fremført, at netop Thomas af sin stedfader til dækning af sit arvekrav skulle have faaet en sølvkande udleveret til en værdi af 45 rdlr., men Thomas hævdede, at denne sølvkande kun var tænkt som en brudegave ved hans bryllup.
Det blev nu oplyst, at de tre sønners formynder Andreas von Horn forlængst var afgaaet ved døden, og at Jens Jacobsen Skrædder i Viborg havde overtaget hvervet, og han havde i 1713 sikret sig sine myndlinges fædrene arv baandlagt i nogle andre moderen og stedfaderen tilhørende markjorder i Viborg, men denne formynder oplyste, at han den 3. juli 1719 havde modtaget et skriftligt arveafkald fra den ene af de tre sønner, nemlig Peder, og i denne erklærede at han havde modtaget alt arv efter sin fader. Der var saaledes nu kun forvirring omkring punktet, men det endte dog med, at skifteretten fik klarlagt situationen. Boets løsøre blev herefter stillet paa auktion, hvor det hjembragte 651 rdlr., som sammen med de øvrige aktiver førte til et samlet aktiv paa 2.062 rdlr. medens passiverne var paa 1.773 rdlr., heri var dog medtaget stedsønnernes arvekrav samt børnene Conrad og Annes arv efter deres fader, og der blev saaledes et overskydende beløb paa 289 rdlr. som reserveredes til enkens begravelse for en dels vedkommende, medens resten indgik i sønnen Conrads arvekapital. Karen Thomasdatter Høeg blev antagelig boende i Hjermind indtil først paa aaret 1725, da hun flyttede ind hos sønnen Conrad, der da var forpagter paa den lille herregaard Hostrup i Salling, hvor hun døde 18.novenber 1728.
Kilde: "Hans Christensen Bloch og hans Aner" ved Jens Aaberg 2009.
- [S433] KB Viborg Graabrødre 1685-1757 (Troværdighed: 3).
1693 den 23 marts hr Christen Nielsen Lundsgaard og Karen Tommasdatter Høg copuleret hjemme efter Kongl. Majest. bevilling af 19 december 1692.
Viborg d. 29 marts 1693
AO 11
|
1656 - 1721 (65 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
