| Notater |
- Kilde: http://www.kragh2.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20503&tree=tree1
Erik Mortensen nævnes 1660-64 som fæster af ødegården Skravad og senere 1683-1700 som fæster af Møldrupgaard, begge beliggende i Roum sogn. Møldrupgaard blev overtaget af sønnen Morten. Erik Mortensen blev født før 1640 på gården Skravad i Roum sogn og døde efter 1700. Han levede 1700, da han opføres i skattemandtallet. Han må således enten være død før kirkebogens begyndelse 1701 eller i perioden 1706-72, hvor kirkebogen mangler dødsindførsler. Han var søn af Morten Pedersen og hustru. Erik Mortensen blev gift senest 1664 med Anne Madsdatter, født ca. 1644, død 1722 på Møldrupgaard i Roum sogn, begr. 9 august, 78 år 2 mdr. og nogle dage gl.
Børn Parret havde mindst 6 børn, der ofte nævnes som faddere hos hinanden:
1. Maren Eriksdatter, født ca. 1664, 2. Morten Eriksen, ca.1672-1742, overtog Møldrupgaard efter faderen. 3. Peder Eriksen Møldrup, ca. 1678-1749, gårdmand i Bygum i Østerbølle sogn. 4. Mette Eriksdatter, ca. 1682-1750, død ugift hos broderen Jens i Møldrupgaard. 5. Maren Eriksdatter, født senest omkr. 1690, død 1738. Gift 1712 med Anders Sørensen, ca. 1682-1723, fæster af gården Skamris i Roumsogn. 6. Jens Eriksen Møldrup, født før 1700, død efter 1750, boede 1750 i Møldrupgaard. Til søskendeflokken hørte måske også: 7. 7 Kirsten Eriksdatter, nævnt 1702. 8. 8 Anne Eriksdatter, nævnt 1702.
Erik Mortensen Han var 1660 fæster af fødegården Skravad, hvor han opføres i matriklen 1664. Gården havde et hartkorn på 6 tdr. 3 fjk. 2 3/5 alb. og de årlige ydelser til ejeren fru Regitze Parsberg bestod af 10 skpr. rug, 12 skpr. havre, 4 pund smør ,6 sk. leding og 1 rd. gæsteri. 1660 ses Erik Mortensen endvidere af Jens Clausen, ridefoged over Hald Len, på dennes herskab, lensmanden, admiral Ove Giedes vegne, at have fået fæstebrev på kirkens anpart af korntienden af Roum sogn, som Erik Mortensen herefter på sognemændenes vegne måtte nyde, bruge og beholde på livstid på den betingelse, at han årlig til kirkeværgen svarede 4 tdr. rug,4 tdr. byg og 2 tdr. havre samt 9 rdr. Fæstebrevet, der er dateret Viborg den23. juni 1660, er underskrevet af Erik Mortensen med egen hånd. 5. marts 1662 ses Erik Mortensen derpå sammen med Jens Andersen i Bygum at have købt en gård i Fjelsø af Jørgen Lykke til Søgaard, således at de hver fik en halvpart af gården. Øjensynlig købte de 6 år senere endnu en gård i fælleskab, hvorefter de to lavede et indbyrdes mageskifte, således at de hver fik en helgård ud af det.
Omkring 1670 flyttede Erik Mortensen med familie derpå til den store gård Møldrup, ligeledes i Roum sogn, en gård der hørte under Hersomgaard, og som ved matrikuleringen i 1664 havde et tilliggende hartkorn på 9 tdr.6 skpr. - 1683 opføres Erik Mortensen i skattemandtallet på gården, og i matriklen 1688 er han ligeledes opført her. Møldrup havde da et hartkorn på 7 tdr. 1 fjk. og ejedes af Herluf Trolle til Hersomgaard. Erik Mortensen nævnes sidste gang 1700 i skattemandtallet, da han betegnes som "forarmet", hvilket man dog ikke skal tage særligt bogstaveligt. Han svarede da termin i skat 1 mk. B sk. af sig selv samt 12 sk. i hver termin af en datter Anne. I 1692 udstedte Hersomgaards ejer et pantebrev til etatsråd Niels Benzon med pant i bl.a. Møldrup, og her nævnes Erik Mortensen ligeledes som fæster af gården. Endelig nævnes han i et skøde af 1699 fra Herluf Trolle til Christoffer Rosenørn, hvori det oplyses, at Erik Mortensen som fæster af Møldrup i årlig landgilde svarede 4 tdr. og 6 skpr. rug, 1 fjerding smør, 1 fjerding honning, 1 skovsvin og 2 mk. gæsteri penge. Før 1724 (1) ses sønnen Morten at have afløst faderen som fæster af Møldrup, som nu var blevet forøget med den ved gården liggende øde Møldrup Mølle, således at det totale hartkorn var 7 tdr.7 skpr. 1 fjk. 2 alb. Endnu ved folketællingen 1801 var Møldrup en gård, men før 1834 blev jorden fordelt mellem flere, således at der ved matrikuleringen i 1844 var hele 10 matrikelnumre i ejerlauget Møldrupgaarde.
Erik Mortensen og Marie Grubbes elsker. Erik Mortensens hustru Anne Madsdatter var faster til Søren Sørensen Møller, født senest 1660 (søn af Søren Madsen Møller på Skinderup Mølle), der som kusk og senere ladefoged på Tjele fra omkring 1685 blev Marie Grubbes elsker og senere hendes tredie mand, forhold som vist blot bragte svogeren på Møldrup Erik Mortensen problemer. I 1660 var Erik Grubbe til Tjeles datter Marie blevet gift med statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, men ægteskabet ophævedes ved skilsmisse i 1670, og 3 år senere fik Erik Grubbe sin datter gift anden gang med den jævne adelsmand Palle Dyre. I medgift fik parret gårdene Trinderup og Nørbækgaard, og de boede nu på Trinderup indtil årsskiftet 1684-85, da Palle Dyre fik Tjele i forpagtning. Marie Grubbe synes at have stået i forhold til flere forskellige, men fra 1685 samledes al hendes attrå om den langt yngre kusk og senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Sidst på året 1689 bar ladefogeden helt ude af sig selv. Drillet og spottet var han blevet hver eneste dag af sine medtjenere, og beruset har han sandsynligvis også været, men givet er det, at han i sin fuldskab greb en gammel bøsse og fyrede et skud af mod kniplepige Anne Trinderup, der dog ikke blev dødelig såret. Dette skud vakte så stor røre, at Palle Dyre mistede tålmodigheden med sin hustru, der snart efter alene flyttede til Nørbækgaard, mens Søren Sørensen Møller flygtede over hals og hoved, for derefter et blive pågrebet og sat i arresteret i Skanderborg. Herfra flygtede han imidlertid snart, og han havde derefter stadig kontakt med Marie Grubbe under hendes ophold på Nørbækgaard det meste af året 1690. I denne periode opholdt sig iøvrigt desuden på Nørbækgaard som tjenestefolk for Marie Grubbe Søren Sørensen Møllers 2 søskendebørn Mads Mortensen, født ca. 1672 og Maren Mortensdatter. I efteråret 1690 ansøgte Erik Grubbe kongen for egen regning at måtte lade sin datter indsætte på Bornholm, og umiddelbart efter søgte Palle Dyre skilsmisse. Samtidigt blev, mens Marie Grubbe fra december 1690 holdt under arrest på Tjele, nedsat en kommission efter kongelig ordre for nærmere at undersøge forholdene. Under skilsmissesagen vidnede mange om Marie Grubbes usømmelige forhold til Søren Sørensen Møller. Således oplyste tjenestepigen Maren Mortensdatter, at Marie Grubbe ikke generede sig for at klæde sig af og gå i seng i både Søren Sørensen Møllers og hendes nærværelse. Når lyset var slukket, og Maren lagt sig, gik Søren Sørensen Møller i seng hos fruen, uden at de skammede sig over, at de ikke var alene. Til Maren Mortensdatter bror Mads havde Marie Grubbe desuden en dag sagt: "Jeg ville ønske, jeg var skilt fra Palle Dyre og havde Søren Ladefoged igen; han er sådan en køn og let karl. Jeg gider så gerne lugte tjære og heste-gøde. Der er ingen, jeg ville hellere have end hannem, om han ikke har mere, end han står og går udi". Palle Dyre var kommen undervejs med, at Søren Sørensen Møller havde skjult Marie Grubbes gaver til sig hos fasteren Anne og dennes mand Erik Mortensen på gården Møldrup, hvorfor herredesfogeden 19. februar 1691 mødte på gården, hvor folkene dog nægtede alt. Herredsfogeden fandt dog i en stor jernbunden kiste et pudevår, som var forseglet, og som indeholdt en del værdifulde effekter, heriblandt en hue med guldbrodering på grøn atlask, en rød skarlagenshue med guldbrodering, en sort elfenbenskam besat med guld og sø1v, en pung vævet med guld og sølv, en stor fin lærredshånddug med fine kniplinger, et elfenbens tobakshus, et stykke sølvknipling og nogle bøger. Desuden fandt herredsfogeden i en stor kiste i Erik Mortensens dagligstue bl.a. et sengedækken af rød og gul atlask, tre lange fine damaskduge, elleve store fine damaskservietter, fem drejlsduge, nogle lagner, en kostbart syet kniplingskrave ect. 23. marts 1691 opløstes ægteskabet mellem Palle Dyre og Marie Grubbe, og hun rejste nu straks bort med Søren Sørensen Møller. Parret skal være blevet gift i udlandet, men boede fra sidst i 1690erne på Møn. I 1706 blev Søren Sørensen Møller skovfoged i Borrehuset ved Grønsund færgested på Falster med ret til færgefart og lidt krohold. Skønt Søren Sørensen Møller skal have mishandlet Marie Grubbe, skønt han fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte herfor i 1709, og skønt han i 1711 blev dømt til 3 år på jern på Bremerholm for et vådeskud, som havde dræbt en skipper, var Marie Grubbe dog - således som hun i 1711 udtalte det til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statsholderens fornemme gemalinde.
Kilder: 1.Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn,1985. 2. Slægtsarkivet: Slægten fra Fjelsø, 1981. 3. Anton Blaabjerg: Omkring Marie Grubbe, i Slægten, nr. l. januar 1990.
|
ca. 1630 - ca. 1700 (70 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
