| Kilder |
- [S2081] Ole Munk.
- [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2).
Trabjerg ligger i Borbjerg Sogn ca. 10 km. nordøst for Holstebro og Abildtrup i Vorgod Sogn ca. 15 km vest for Herning.
Ejer af Trabjerg og( Abildtrup) m.m.
Væsentlige aarstal:Født ca. 1475 og er sandsynligvis 30 aar gammel i 1506. I 1506 giver han rigsraad Niels Klemmensen 4 mark og 1 tdr. honning for at blive herredsfoged (Jydsk Hist. og Topogra .1886 2.rk. bd. 1.p.218). I 1510 forlenes ham af Vestervig Kloster med to gaarde i Borbjerg (HGH p.168). Og 21. marts 1510 "Herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg besegler en lavhævd om Ribe Domkapitels gods i Sale Sogn".1514 faar han brev paa en gaard i Ry Sogn i "Fellouff", som han og hans hustru har i leje af Gudum Kloster (ÆDAIII p.228). I 1524 faar han af Frederik I brev paa Hodsagergaard og Brogaard. 1542, 1 decbr. Herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg faar brev paa at beholde sit bondegods i Nørrejylland, som var forbrudt under Grevens Fejde (Danske Kancelli, Tegnelser IV, 371b. Trykt i Kancelliets brevbøger i 1542 p. 253). 1557 Anders Jepsen dør og der holdes skifte.
((((Den første kendte ejer af Abildtrupgaard hed Anders Hvid. Hans bedstemoder var født Qwie. 1498 svarede han følgende afgift af gaarden til Lundenæs Slot:"1? ørte rug, 1? ørte byg, skoffsvin, 1 pund smør, 2 leding oc setgerd, 2 skip haffre og kongstet".xx2dDenne Anders Hvid maa være identisk med den Anders Jepsen Hvid, som i første halvdel af 1500érne boede paa herregaarden Trabjerg i Borbjerg Sogn ca. 4 mil fra Abildtrup og ejer af en del jordegods der og i egnen omkring Holstebro. Han nævnes som ejer af Abildtrupgaard 1487 og 1498. Dette sluttes af følgende grunde. I. Begge bærer de det paa egnen ret sjældne navn Anders Hvid. II. Navnet Wisti forekommer baade i Hvidslægten i Trabjerg og i Hvidslægten i Abildtrup. III ))))
Af to gamle breve fra 1493 ved vi, at Anders Hvids hustru, fru Margrethe Christensdatter (Barfod) i Trabjerg og hans fader Jep Christensen i Trabjerg havde jordegods i Bølling Herred, hvortil Abildtrup regnedes paa den tid. Det er saaledes sandsynligt, at Anders Hvid, som ejede en del gods omkring paa egnen, har faaet Abildtrup med sin hustru eller ogsaa har arvet det efter sin fader #947. Anders J. var fint gift. Hans hustru hed fru Margrethe Qwie (født Christensdatter Barfod). Hun var enke efter adelsmanden Jes Qwie.
( IV. 1498 ejedes Abildtrup som ovenfor nævnt af Anders Hvid; men 1522 hed gaardens ejer Niels Andersen. Da det vides, at Anders Hvid i Trabjerg havde en søn af dette navn, maa det være denne, som har faaet Abildtrup, særlig da vi med grund kan formode, at de døde samme aar. V. Omtrent ved den tid, Niels Andersen forsvinder i Abildtrup, arver Anders Hvids søn Niels Andersen, Trabjerggaard, nemlig 1553. Det er meget usikkert, at Anders Hvid har boet i Abildtrup i alt fald har han ikke boet der efter 1500; thi dette aar gav han Niels Klemmensen til Blæsbjerg 10 Mark og 1 Td. honning for at blive herredsfoged i Ginding Herred. Ved samme tid har han saa maaske overtaget Trabjerggaard efter sin fader Jep Christensen. Foruden denne gaard og Abildtrup ejede han adskillige bøndergaarde samt havde en del gods i forlening. 1510 var han af Vestervig Kloster forlenet med 2 gaarde i Borbjerg, og 1514 lejede og hans hustru paa livstid af Gudum Kloster en gaard i Felde, Ryde sogn. 1524 fik han af Frederik d. I for sig og sine arvinger til evig tid brev paa Hodsagergaard og Brogaard i Hodsager sogn imod at give samme landgilde, som andre lige gode selvejere i Ginding Herred plejede at yde. Desuden ejede han en gaard ved navn Hessellund og en trediedel af Hogagergaard i Borbjerg Sogn. Han besad endvidere 2 gaarde i Haderup Sogn og gaarden Tinkerdal i Borbjerg Sogn samt nogle enge, som blev benyttet af Silkegaard i Feldborg Sogn. Han var i mange aar herredsfoged i Ginding Herred, var en anset og velhavende mand, som jo efterhaanden kom i besiddelse af meget jordegods. Under Klementsfejden havde han taget parti for bønderne og derved forbrudt sit gods; thi 1542 fik han kgl. bevilling paa at beholde sit bondegods for samme landgilde som før fejden. Anders Hvid var af adelig stand, hvilket fremgaar af, at han 1543 blev takseret til skat lige med andre adelige. Anders Hvid var ikke alene herredsfoged over Ginding Herred 1510-1550, men han var tillige delefoged ell. ridefoged under Lundenæs Slot; thi af tingsvidner af Ginding Herred og af Karup Birketing fra 1552 i anledning af Karup bønders eng fremgaar det, "at Dragskov Kjær, som kaldes Simmelkjær, har været holdt for Kongens Kjær og de selv og andre, hvem som haver skulde haft Brug i Dragskov Kjær eller Simmelkjær, da havde de det i Anders Jepsens Minde paa Kronens Vegne, baade med Høslet, Rishug og anden Brug, og ingen anden, saa længe til Peder Ebbesen lod de Gaarde bygge ved Simmelkjær paa Kronens Vegne og lagde samme Enge i Dragskov Kjær til samme Gaarde". Peder Ebbesen er lensmanden paa Lundenæs og Anders Jepsen er ejeren af Trabjerg. Ved samme lejlighed paastod Mogens Munk til Volstrup, at han i 50 aar af Anders Ibsen paa Kronens vegne havde haft tilladelse til rishug i Dragskov Kjær, "som kaldes Simmelkjær". Efter Anders J.þs død 1557 (Skiftebrev dateret 12. februar 1557) og senere efter hans hustrus død udbrød der alvorlige og langvarige stridigheder mellem kongen og arvingerne, paa hvis vegne optraadte Peder Skriver, der uden tvivl er identisk med Peder Jensen, og Jacob Bertelsen, der formodentlig var gift med Kirstine Andersdatter. Man skal langt tilbage i tiden for at finde aarsagen til disse stridigheder. I 1534 udbrød den saakaldte Grevens Fejde, hvor grev Christoffer af Oldenborg sammen med Skipper Clement i spidsen for bønderne søgte at gøre den fordrevne Christian II til konge efter Frederik I, hvorimod adelsmændene samlede sig om dennes søn , Christian III, for under Johan Rantzauxx60s ledelse at kue oprøret, hvilket skete ved Aalborgs erobring 1534, slaget paa Øksnebjerg 1535 og Københavns overgivelse 1536. Mange selvejerbønder mistede som straf for deres deltagelse i oprøret deres selvejerrettigheder og blev almindelige fæstere, som dogxx2dhvis de havde de fornødne midlerxx2dkunne købe deres gaarde til selveje igen. Blandt de selvejer, som deltog i oprøret, var ogsaa Anders Jepsen der dog var saa velhavende, at han kunne købe det hele tilbage igen, omend det blev en dyr historie for ham. Det lykkedes for AJ at holde en del af sit gods fri for afstaaelse uden lensmandens og kongens vidende, men dette snyderi blev dog senere opdaget. Det paagældende "skjulte" gods var gaarden Graasand i Haderup Sogn, en gaard i Høstrup i samme sogn, en gaard i Tinkerdal, en gaard i Kisum i Estvad Sogn og nogle enge i Simmelkær. Anders J xx60s ulovlige færd blev formodentlig opdaget ved skiftet efter hans hustru der døde omkring 1565. Sagen begyndte med, at fogeden paa Lundenæs Slot, Thomas Svendsen, igennem lensmanden modtog et kongeligt brev af 26. juli 1571, hvori han beordres til at "tale paa alt det af ovennævnte Bondegods, som ikke er købt fri efter Skipper Clements Oprør og forfølge Sagen til Ende". Den 2. september 1571 udstedte kongen (Fr.II) fra Skanderborg en befalingsskrivelse til landsdommerne i Nørrejylland om efter nærmere tilsigelse af Thomas Svendsen, at stævne arvingerne efter Anders Jepsen for sig med deres beviser for, at AJ havde købt godset af de rette ejere før Skipper Clements "Opløb", og at det igen var købt efter Fejdens slutning. Endvidere paalægges landsdommerne at hjælpe Thomas Svendsen saa meget, som ret er.
Landstingsdommen i Viborg gik arvingerne imod, idet det blev godtgjort, at det paagældende gods ikke var blevet købt tilbage efter oprøret. Arvingerne ville nødigt give afkald paa godset, og det lykkedes Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertelsen i Bjerre paa arvingernes vegne at faa bragt en ordning i stand med kongen, fremgaar det af en kongelig skrivelse af 29. maj 1573.
I Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them Sogn. Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1961.
Nævnes der under Anders Jepsen Hvid.
"Anders Jepsen Hvid er født ca. 1462 og han døde 1557. Han var gift med Margrethe Christensdatter Barfod, der var enke efter adelsmanden Jes Qwie, der i 1476-1486 var Lensmand paa Riberhus. Han døde omkring 1486. x/ Anders Jepsen Hvid er formodentlig identisk med den Anders Hvid, der nævnes som ejer af Abildtrupgaard 1487 og 1498, da han skulle svare følgende afgift af gaarden til Lundenæs Slot.".
x /Jens Abildtrup og hans brordatter Marie Abildstrup er af den mening, at ovennævnte Anders Jepsen (Hvid) i Trabjerg er identisk med den Anders Hvid, som var den første kendte ejer af Abildtrupgaard, Vorgod Sogn.Det menes endvidere, at Anders Jepsen (Hvid) i Trabjerg og dermed Anders Hvid i Abildtrup nedstammer fra en lavadelig slægt Hvid, som boede poaa herregaarden Trabjerg i Borbjerg Sogn ved Holstebro. x/
Jeg er ret sikker paa, at der maa være sket en sammenblanding mellem "vores" Anders Jepsen og en tidligere Anders Jepsen, muligvis en slægtning. Argumenterne imod, at det skulle være "vores" Anders Jepsen er----xxf6(iflg. Ole Munk)----xxf6følgende: "Hvis alders angivelserne er rigtige, vil han være blevet en meget gammel mandxx2d95 aarxxf6hvilket er en meget høj alder, men selvfølgelig ikke umulig. Til gengæld er det efter min mening urealistisk, at han skulle have deltaget i Grevens Fejde som 70 aarig og være herredsfoged til han var 88".
I samme slægtsbog nævnes ogsaa, at han skulle være gift med en Johanna Christensdatter, som der ikke er noteret om andre steder ? Det kunne være, at at den Anders Jepsen der nævnes at skulle være gift med Johanna Christensdatter,----------(og som optræder i en anden anetavle jeg har set)----xxf6i stedet er forældre til Kirsten Andersdatter # 955 og at nærv. Anders Jepsen Hvid # 950 gift med # 949 Margrethe Christensdatter Barfod er en senere slægtning ? Opnoteret og maa undersøges nærmere ved gennemgang af andet tidl. materiale.
1496 købte Anders Jepsen 1/3 af en gaard i Hoager af biskop Iver Munk, som han handlede paa Stubberup Klosters vegne. Aarstallet er dog usikkert, da Iver Munk først blev biskop i Ribe 1499/1500.
Efter hans død blev der udstedt skiftebrev dateret 12. februar 1557. Anders Jepsens arvinger fremlagde skiftebrevet paa Kongens Retterting i 1558 og her nævnes følgende arvinger:
Enken: Margrethe Christensdatter, Anders Jepsens efterleverske.
1/ Anders Poulsen til Lund, Roum Sogn, paa vegne af sit datterbarn Karine Nielsdatter, salig Niels Andersens datter.
2/ Søren Lassen, borger i Holstebro, paa sin hustru Anne Andersdatters vegne.
3/ Anders Christensen i Mouritzgaard (Movstgaard, Gimsing Sogn) paa sin hustru Edel Andersdatters vegne.
4/ Peder Thygesen i Hallinbæk (Hallundbæk, Hodsager Sogn) paa sin hustru Marine Andersdatters vegne.
5/ Gøde Eriksen i Bjerre (Aale Sogn) paa sin hustru Kirstine Andersdatters vegne.
I skiftet 1557 fik Anders Jepsens arvinger tillagt en lang række ejendomme, hvoraf der svaredes mindst 115 ørtug korn i afgift.
Enken Margrethe Christensdatter fik fjerdeparten af gaarden i Trabjerg, halvdelen af Biørnstrup (vel Bjødstrup, Gjellerup Sogn), 2? gaard i Nør Skave (Borbjerg Sogn), en del af en gaard i Skave, 1 gaard i Neder Feldborg, Feldborg Mølle i fællesskab med de øvrige arvinger 1 gaard i Stendis, 2 gaarde i Feldborg, 1 gaard i Egebjerg, Brendegaard (i Sahl Sogn ?) , 1 gaard i Høstrup, 1 gaard i Vestorp og Brogaard (vel i Hodsager Sogn).
Dette bøndergods udgjorde halvdelen af Anders Jepsens ejendomme.
Salig Niels Andersens datter, Karine Nielsdatter , arvede en brorlod (nemlig faderens andel) efter Anders Jepsen.: 3 fjerdeparter af gaarden i Trabjerg og 3 fjerdeparter i alle de eng og skovparter, som laa til samme gaard. Yderligere en gaard i Trabjerg, 1 gaard i Kølvra og en gaard i Graasand. Overlever Karine Nielsdatter sin farmor, skal hun ogsaa arve den resterende fjerdepart af gaarden i Trabjerg, imod at udlægge 3 ørte hartkorn til de øvrige arvinger. (Karine Nielsdatters søn Oluf Simonsen solgte 1609 den søndre gaard i Trabjerg til Peder Christensen (Nørkjær) i Hindsels, Hvidbjerg Sogn, Refs Herred.
Anne Andersdatter, gift med Søren Lassen i Holstebro, arvede en gaard i Hodsager og 2 parter af en gaard i Hogager.
Marine Andersdatter, gift med Peder Thygesen i Hallundbæk arvede Hedegaard, 1 gaard i Kyndestoft, Ginding Sogn, og en del af en gaard i Nør Skave.
Edel Andersdatter gift med Anders Christensen i Movstgaard arvede 1 gaard Hessellund og 1 gaard i Neder Felsdborg. Og endelig arvede Kirstine Andersdatter gift med Gøde Eriksen i Bjerre, 1 gaard Hesselaa, 1 gaard i Feldborg og en del af en gaard i Nør Skave.
Arvingerne opnaaede imidlertid ikke at faa laasebrev paa de mange ejendomme, da adskillige personer tog genbreve og gjorde indsigelser. Sagen trak i langdrag og bedre blev det ikke, da kongen i 1571 befalede den tidligere ridefoged paa Lundenæs, Thomas Svendsen, at stævne arvingerne, idet man fra kongens side ikke mente, at Anders Jepsen havde indløst alle ejendomme efter Skipper Clementsfejden. Der faldt dom i 1572 ved kongens retterting, hvor det blev bestemt, at sagen skulle henvises til fornyet behandling ved herredsting og landsting pga. mange modstridende oplysninger. Men nu var Anders Jepsens arvinger blevet utaalmodige og sikkert ogsaa bekymrede for sagens udfald. I hvert fald drog to af arvingerne, Jacob Bertelsen i Bjerre og Peder Skriver i Rævshoved til kongen og "stillede ham tilfreds", nok mod en pæn kontant sum penge. Derefter udstedtes 29. maj 1573 et aabent brev, at "arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg og hans hustru til arvelig ejendom maa beholde det bøndergods, som de havde tilholdt sig mere, end det brev, Kong Christiern III havde givet Anders Jepsen paa det gods, han havde i værge, formelder".
x/ Langt de fleste oplysninger, som Jens Abildtrup fremlægger i sine Bøger hhv. Abildtrupgaard, 1925 og Slægten Abildtrup II, 1951 vedrører i virkeligheden Anders Jepsen her og ikke # 3221
Anders Hvid, som Jens Abildtrup uheldigvis blander sammen.
|
ca. 1475 - 1557 (82 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
