Kilder |
- [S2081] Ole Munk.
- [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2).
MNK nævnes første gang d. 11. januar 1441, da han stadfæstede det skøde, som hans mor, Maje Jensdatter (#943), havde givet Herr Anders Brok, paa hendes afdøde mand, Anders Orms (#945) gods. "Alle Mænd, dette Brev se eller høre læse, hilse vi, Jens Andersen, Foged paa Hardbo Byting, Esghe Matsson, Sognepræst i Holstebro, Pæther Nielsen, Præst i Vejrum, Erik Jull og Mauricius (Mourids), der Væbnere ere, Willæ Andersson, Mickel Nielsson, Christiern Jeibsson og Nis Tamsson, Bymænd i Holstebro, evindelige med vor Herre og kundgøre med dette aabne Brev, at Aar efter Guds Byrd tusinde fire Hundrede og fyrretyve og et Aar (1441), den Onsdag næst efter tolfte Juledag paa vor Hardbo Bygdeting i Holstebro, vare skikket for os flere gode mænd, da nærværende en velbyrdig Mand, Mourids Nielsson( #946), Væbner, hvilken som for os opstod med sin fri Vilje fuldbyrdet, stadfæstede og alle Maader fri at holde det Skøde ved Magt til hæderlige Mand, Hr. Anders Brok, Kannik i Ribe, hvilket Skøde som hans moder Maje Jensdatter, Niels Thorsens Efterleverske var, hvis Sjæl Gud naade, havde skødet paa Viborg Landsting, det til evig Tid at bruge, Ejendommene paa Anders Orms Gods, liggende i Hing Herred, efter de Breves Lydelse, som derpaa givet er, og som Maje Jensdatter af Ringkøbing i Pant havde af forskrevne Anders Orm, hvis Sjæl Gud glæde. Tillige samme Tid og Sted opstod fornævnte Maje Jensdatter, gav oplod og anvordet for fornævnte Anders Orms Sjæls Frelse til St. Michels Alter i Ribe Domkirke og hendes Sjæls, alle hendes Rettigheder med Breve og andre Stykker lydendes paa fornævnte Gods, liggendes i Hing Herred paa Ringkøbiing Mark, paa Rindum Mark og i deres Enge og andet Steds der i Hing Herred, intet undtaget, vaadt og tørt og hvad som helst er, hvilket Jordegods fornævnte hendes Fæstemand var, hvilket hendes Pant og Rettigheder hun og anvordet gav og afhændet fra sig og hendes Arvinger til fornævnte hæderlige Mand, Hr. Anders Brok, Kannik i Ribe, til Gudstjeneste og Messe til evig Tid at blive, hvilket saa ganget og sket er, det vidne vi med vore "Inghesegell" Forskrevne.
Datum die, 1000, anno quibris supra."
i 1444 og 1460 skrev Mourids NK sig til Højbjerg i Lysgaard Herred, og i samme Herred havde han noget Gods i Leje af Sct. Hans Kloster i Viborg. Mourids NK havde ved moderens død overtaget det gods, som hun havde haft i Pant af Anders Orms gods, hvilket han havde givet til Ribe Domkirke. Der udbredte sig det rygte, at han ikke havde givet, men solgt godset til domkirken, og han udstedte derfor d. 5. juni 1463 et brev med følgende indhold:
"Jeg Mourids Nielsen, Væbner i Viborg, kundgøre alle Mænd nu er og komme skulle, at Aar efter Guds byrd medlxiij (1463) at mig er tilvidnet vordet, at mig er tillagt af hæderlig Mand Hr. Anders Brok, Kannik i Ribe, at have solgt ham Anders Orms Gods, som Maje Jensdattter i Pant havde, liggende ved Ringkøbing i Hing Herred, hvilket jeg aldrig gjorde eller aldrig Penning eller Pennings Værd havde modtaget paa fornævnte Gods, eller nogen paa mine Vegne af ham eller af nogen paa hans Vegne i mine Levedage, saa beder jeg mig saa Gud hjælpe og alle Helgen. Imidlertid havde vi givet fornævnte Gods til Sancte Michels Alter i Ribe for hans Sjæl og for vor Sjæl og alle vore Forældres Sjæle, og aldrig vi der Penning eller Pennings Værd modtog i vore Dage, og vil gøre vor højeste Værn derfor, som Dannemænd os tilfinder, og i hvem som os det tillagt haver,da haver han os det med ingen Ære eller Lige sagt, som en Dannemand burde af rette at gøre. Til Vidnesbyrd hænger mit "Incigle" neden for dette Brev, tilbedet andre flere gode Mænd, som er Per Skøth og Per Winther, Raadmænd i samme Sted.
Skrevet i Viborg dominica sancte Trinitatis datum ut supra".
MNK figurerer i adskillige dokumenter fra midten af 1400 tallet, og paa et af disse findes hans segl bevaret. Det viser et firfødet dyr, velsagtens forestillende en kalv, og denne omstændighed leder uværgerligt tanken hen paa muligheden for afstamning fra den ældre slægt Kalf, som førte et vaaben af nogenlunde samme udseende. Den ældre slægt Kalf s stamfader var marsken Jens Kalf (omkring 1280), som var gift med en ætling af Skjalm Hvide.
|