Jes Poulsen Quie

ca. 1430 - ca. 1486  (56 år)

• Navn	Jes Poulsen Quie
  Fødsel	ca. 1430
  Køn	Mand
  Omtalt	Them, Vrads, Skanderborg, Danmark   [1]
  Erhverv	lensmand på Riberhus
  Død	ca. 1486	Qvisgaard, Fabjerg, Skodborg, Ringkøbing, Danmark   [2]
  Person-ID	I5584	Familien | Osvald Nielsen
  Sidst ændret	3 apr. 2011

  
  

  Far	Poul Nielsen Quie,   f. ca. 1400   d. ca. 1455, Qvisgaard, Fabjerg, Skodborg, Ringkøbing, Danmark (Alder 55 år)
  Mor	Ukendt
  Familie-ID	F3106	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Margrethe Christensdatter Barfod,   f. ca. 1471   d. ca. 1570, Trabjerg, Borbjerg, Hjerm, Ringkøbing, Danmark (Alder 99 år)
  Familie-ID	F7654	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	29 mar. 2011

  
  

• Begivenhedskort		Omtalt - - Them, Vrads, Skanderborg, Danmark Død - ca. 1486 - Qvisgaard, Fabjerg, Skodborg, Ringkøbing, Danmark  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Kilder

  [S2081] Ole Munk. [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2). Jes Qvie der var Poul Qvies søn, fremkaldte 1455 paa Skodborg Herredsting den erklæring fra # 3248 Jep Pedersen (Qvie) i Ørs, at hvis han eller hans forældre havde breve paa Jep Qvies gaard i Fabjerg Sogn, "da mælte han dem magtesløse". Jep Qvie maa antages at være Jes Qvies broder. 1483 tildømte Rigens Kansler Kviesgaard til Jes Qvie, der iøvrigt var en ret betydelig mand, der 1476 nævnes som lensmand paa Riberhus og var det til 1486. En stilling som normalt kun blev betroet medlemmer af højadlen, til hvilken Jes ikke tilhørte. Men Kong Christian I maa have haft tillid til ham, en tillid som Jes Quie velsagtens havde gjort sig fortjent til. Borberg peger paa, at kongen maaske har skønnet Jes Quies deltagelse i krigen mod Svenskerne f.eks. under Brunkebergslaget 1471. Jes beholdt stillingen til sin død i 1486. Han var i slægt med Anders Hvid, hvis bedstemoder var født Qwie. Jes Q. brugte sit segl 5. januar 1483 da han medbesegler en panteoverdragelse (Hardsyssels Diplomatarium p.67) Jes Q. og hans hustru Margrethe Christiernsdatter gav 1486 en sølvforgyldt Alterkalk og Disk til Karup Kirke. I 1652 lod kong Frederik III den ombytte med den der nu findes i kirken og lod den første indsende til det af kongen oprettede kunstkammer og den findes nu i Nationalmuseet. Jes Q. maa være død snart efter, thi 1487 indværgede (#3215) Christen Pedersen Kviesgaard med dens tilliggende, han kaldes ogsaa Christiern Aal. Det ses, at der var mange arvinger efter Jes Qvie, men at Christen Pedersen skødede gaarden til Niels Klemensen til Blæsbjerg, der 1510 tog Lavhævd og 1515 fik Rigens Kanslers dom derpaa. I 1521 erklærede Christen Pedersen, at han havde overgivet Niels Clemmensens søn Rasmus Clemensen alle de bevisninger og breve, han havde paa Quiesgaard og paa gods i Bølling Herred, der ogsaa havde tilhørt Jes Q. og som var ham tilfalden i ret arv. Niels Klemmensen har dog ikke ejet gaarden, thi det siges i et brevuddrag, at den var forlenet ham af kong Hans og var falden fra fri mand til kronen som bøndergods. Det er altsaa paa kronens vegne, han har erhvervet ovennævnte adkomstbreve, og Christen Pedersen maa have forbrudt sig paa en eller anden maade. Fru Sofie Brahe til Bækmark skænkede 1647 sin søsterdatter jomfru Karen Ejlersdatter Qvitzou Kviesgaard og Karlslund. I 1683 var Kviesgaard beboet af 2 bønder.