| Kilder |
- [S2081] Ole Munk.
- [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2).
MS overtog i 1613 gaarden Graasand i Haderup Sogn efter sin far, men de første aaringer vedblev denne, trods sin høje alder at deltage i gaardens drift. MS s hustru havde en søster, #1886 Bennet Jensdatter, som var gift med Niels Nielsen i Balle i Gimsing Sogn. De havde to døtre, Kirsten og Maren. Disse to og deres far gav anledning til en ret ubehagelig retsag, som to af Mads S. s egne døtre, Kirsten og Mette, kom i berøring med, og da andre af hans hustrus nære slægtninge blev indviklet i den, skal vi nærmere omtale den her. Ovennævnte Niels Nielsen i Balle og hans to døtre havde ladet sig forstaa med, at de forgangen høbjerring 1632 havde set møller Lavrids Jensens hustru, Barbra Jepsdatter i Qvistrup Mølle, og deres dreng, ved navn Mads Nielsen, "tage noget Hø af en Holm, som laa slagen paa Qvistrup Enge østen Møllen, og det skulde være sket 1? Uge efter Sct. Hansdag og imellem Søndag og Mandag, og 1? Stund (Time) ud ad Aften, og Barbra Jepsdatter skulde have haft noget af samme Hø i sit Forklæde og Drengen noget paa sin Ryg". Da mølleren fik nys om denne grove beskyldning, indstævnede han de paagældende personer for Retten, hvor Barbra Jepsdatter og Drengen Mads Nielsen "med oprakt Finger og Helgens Ed straks benægtede, at de skulde have bekommet noget Hø fra Qvistrup Enge, men at de tre Kvinder fra Balle havde af Has og Avind udbredt de onde Rygter om dem, og at de kunde bevise, at Beskyldningen var løgnagtig; thi dette Aar blev der ikke slaaet Hø til Qvistrup førend Fredagen, som var den tredie Uge efter Sct. Hansdag, og forskrevne Kirsten Nielsdatter og hendes "Medsøskind" skulde have vundet, at det skete 1? Uge efter Sct. Hansdag og imellem en Søndag og en Mandag ud af Aften. Sct. Hansdag samme Aar skal være falden paa en Søndag." Medens sagen stod paa, udspilledes paa Ballegaarden et helt drama. Det var møllerkonen, som skulle have udløsning for den ærekrænkende beskyldning, som Ballefolkene saa skammeligt havde udbredt. En dag mødte Barbra Jepsdatter op i Ballegaarden. Nu skulle der handles og hævnes. Straks, da hun fik øje paa # 1888 Kirsten Nielsdatter, for hun løs paa hende som en furie, overdængede hende med stød og slag, greb og ruskede hende i haaret, saa meget blev afrevet, og samtidig overøste hun kvinderne med de groveste skældsord, og manden kaldte hun en gammel graa "Skielmer". De to kusiner, #992 Kirsten fra Graasand og #1885 Mette fra Herrup, var den dag til stede og blev saaledes vidner til det raa overfald, der kom saa pludseligt, at det var forbi, inden de kunne besinde sig til at komme til hjælp, men da var Kirsten Nielsdatter blevet ret ilde tilredt. Der blev sendt bud til den overfaldnes morbroder, # 1890 Peder Jensen i Egelund, og til fætteren Peder Jensen i Herrup, for at de kunne foretage syn over det skete. Derefter indstævnede de to mænd møllerkonen for Herredstinget. Sagen kom omside til Landstinget, men da begge de stridende parter havde forset sig, blev de raadet til at søge forlig, hvad de da ogsaa gik ind paa. Sidst paa aaret 1641 skete der en begivenhed, som gjorde stærkt indtryk paa sognefolkene i Haderup og ogsaa paa Mads Sørensen i Graasand og hans familie. Se herom under # 991. Mads Sørensen har været en nogenlunde velhavende mand, thi 1653 svarede han rentepengeskat til Lundenæs, hvad næppe nogen fæstebonde har gjort. I hele Ginding Herred, hvor Graasand laa, var der det aar kun 14 bønder foruden ovennævnte, som svarede denne skat, men de opførte formuer, der skulle svares skat af, lød dog ikke af meget, selv om pengene dengang var noget værd. Mads S. formue lød paa 26 Rdlr., og fire, som svarede af 50 Rdlr. Alle de andre ligger under. I de fem herreder i Lundenæs Len er der kun 74, som skal svare renpepengeskat. Det giver i sandhed ikke noget lyst billede af den økonomiske tilstand i lenet. Men alene i Hammerum Herred var der kun fire personer, som svarede denne skat. Det er ikke uden grund, at man i gamle dage kaldte Hammerum Herred for "Jammerfuld Herred". I 1661 bestod Graasand af 6 bygninger. Det var lige efter svenskekrigen. De 4 bygninger havde ikke lidt nogen overlast, men de to var øde, det vil sige nedbrudt, saa det ser ud til, at gaarden og dens beboere er sluppet helt vel fra krigens rædsler.
En dag i juli maaned 1652 opstod der i sognet en stor brand, hvorved mægtige moseöog hedearealer blev brændt af. Naar ulykken ikke ramte Mads S. i Graasand, skyldtes det alene, at et vandløb forhindrede flammerne i at springe over paa hans gaards jorder.
Foruden Mads Sørensen boede der i Graasand ogsaa en mand ved navn Søren Jepsen, maaske en brodersøn af ham. Forholdet mellem denne Søren Jepsen og Niels Nielsen, der boede i nabogaarden Barslund, var efterhaanden blevet ganske utaaleligt, idet folkene i Barslund med urette beskyldte Søren J. og dennes hustru for, at de ville stjæle deres bier. En dag i 1648, da Søren J. og hustru var paa vej til kirke mødte de Niels Nielsens hustru Maren, med hvem de kom op at skændes om en bisværm, som netop da sad paa en brink i nærheden. Niels Nielsens hustru Maren blev under skænderiet saa rasende, at hun slog Søren Jepsen og samlede sten op, hvormed hun truede dem begge. Dette forskrækkede i den grad Søren Jepsens kone Mette, at hun tiggede om at blive skaanet, og de slap da ogsaa begge vel derfra og fortsatte deres gang til kirken, medens Niels Nielsens hustru Maren straks lod bierne indfange og bringe til Barslund. Sagen endte nu paa Landstinget i Viborg, hvor Mads Sørensen baade optraadte som vidne og som en af voldgiftsdommerne. Desværre ved vi ikke, hvad den endelige voldgiftsdom kom til at lyde paa.
|
ca. 1580 - ca. 1653 (73 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
