Kilder |
- [S7465] Anden kilde.
Epitafium over Peder Lassen og hustru, tilskrevet Anders Jensen, 1619.
Det ældste epitafium i Sct. Mortens Kirke er den mørkmalede stentavle med forgyldninger, der er muret ind i kirkens nordvæg.
Den forgyldte indskrift oplyser, at den er sat over borgmester Peder Lassen og hans hustru Mette Andersdatter, samt hans forældre Las Thøgersen og Maren Nielsdatter. Epitafiet er opsat på borgmesterens begæring i 1619, året efter hans død, af en datter og svigersøn.
Epitafiet er virkelig enestående, hvad angår det billedlige motiv. Det viser to identisk udseende mænd. Den ene knæler med en hånd på brystet, medens den anden står, kækt med en hånd i siden foran et alter.
I baggrunden ses omridset af en by med spir og tårne. Oppe i himlen sidder Gud Fader i en treradet skykrans med hånden løftet til velsignelse. Det mest specielle stilistisk er de støvsugerslangelignende rør, der udgår fra hver af de to mænds munde. Den knælende mands "slange" går op til himlen, mens den andens slår en stor bue op mod himlen for at ende nede i byen. "Slangerne har samme udformning som skykransene, hvori Gud Fader sidder. Det ikonografiske motiv stammer fra Lukas 18,10 om farisæeren og tolderen, hvis bønner i helligdommen havde forskelligt udfald. Tolderens hævede sig til himlen og "han gik retfærdiggjort hjem", mens farisæeren, der fremhævede sig selv, ikke formåede at få sine bønner til at hæve sig op over det jordiske.
Stenen har en speciel udformning med de mange fintskårne detaljer, og de karakteristiske 'slanger". Det er den samme mester, der har udført gravstenen i rengøringsrummet og den lille tavle ved skibets vestindgang, sat over Splid Sørensen af Han Hans Gremmersøn og hustru i 1627. Ingen af værkerne er signerede eller på anden vis dokumenterede. Men der levede kun én billed-hugger i Randers både i 1619 og 1627. Det drejer sig om Anders Jensen Stenhugger. Han optræder i tingbogen 1616 31 og i rodetakst-erne op til 1643. En søn Jens Andersen Stenhugger tog borgerskab i Randers d. 24. dec. 1639, men faderen nævnes ikke efter 1643, før han i 1653 blev begravet på kirkegården: "Efterskrevne lig er af borgmester og råd for armods skyld bevilget jorden fri i kirkegården og på bakken dette år 1653.
|