Kilder |
- [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2).
Skønt brændevinsbrænden var forbudt, var der alligevel mange rundt om i gaardene, der selv brændte, hvad de havde brug for i hjemmet og undertiden mere. Dette var saaledes tilfældet hos Jens Madsen Remme og Elle Jensdatter i Bjødstrup, og det kom sognefoged Ole Lavlund for øren. Det var i sommeren 1708. Fredag den 15. juni kom sognefogden over til Peder Jensen i Gjellerup By og anmodede ham og Troels Michelsen om i rettens ærinde at gaa i by for ham, hvortil Peder Jensen spurgte, hvad de da skulle bestille. Ja, det skulle han da faa at vide hos Peder Mortensens. Da de var kommen derhen, kom ogsaa Christen Frølund (# 1916)
til stede. "Da læste Peder Mortensen for os en Forordning om Brændevinsbrænden paa Landet tilligemed en Befaling fra Amtmanden, og bad han os og Christen Frølund, at vi skulle gaa til Jens Remme i Bjødstrup og tage hans Brændevinsredskaber; thi de hænger over Ilden i Dag, og de brænder dermed. Saa gik vi til Bjødstrup med Christen Frølund og kom til Jens Madsen uden hans Dør. og han bad os komme ind med sig. Saa forrettede Christen Frølund vores Ærinde og spurgte, om de brændte Brændevin i Dag. Dertil svarede de nej, endnu spurgte Christen Frølund, om de havde noget Brændevinsredskab, og de svarede nej, derefter spurgte Christen Frølund, om de maatte lede derefter; da svarede en af dem:"Ja!" Derefter gik Christen F. og vi andre to frem i et Kammer, hvor vi dog fandt Kedelen over Ilden i Gruen og med Trælaag, Kobberhat og Piber, som løb med Brændevin eller Dranch, og da lagde Christen F. Haand paa Hatten, og den blev løs derved, og sagde: "Det skal I tage paa Kongens Vegne efter Amtmandens Ordre". Medens vi tog Hat og Piber og vilde gaa til Sognefogden dermed, da læste Troels Hr. Amtmandrens Ordre for Jens Madsen og hans kone (Elle Jensdatter). Saa vilde vi gaa, og Christen F. kom først ud af døren. Da tog de fat i Hat og Piberne og svarede, at vi ikke skulle komme af Huset dermed, og lukkede saa Døren imellem os og Christen Frølund. Jens Madsen stod med Ryggen til Døren, og Christen F. bad, at Jens Madsen skulde lukke Døren op for ham, men da Jens Madsen ikke vilde det, gik Christen F. fra dem og lovede at komme straks igen, og saa skulde I vel komme ud. Saa satte vi os paa Gulvet, jeg paa en Stigtremme og Troels i en Kølledør, og Las Pedersen af Krogslund sad hos os udi Skorstenen; medens vi var derinde, og han var beskænket, gik Jens Madsen nogle Gange ud og ind, og til sidst kom han ind ad den søndre Dør og hans Kone ind ad den anden Dør, og stod de hver paa en Side af os, Jens Madsen stod med en "Harsti". Saa greb hans kone, Elle Jensdatter, Hatten fra mig. Den laa paa Jorden og var taget af Kedelen. Saa greb jeg efter Brændevinshatten igen, men i det samme tog Jens Madsen fat paa mig og rykkede mig baglæns i et Kar med Brændevinsspøel udi, og imidlertid greb hans hustru, Elle J., Brændevinshatten og kastede den ud af den nordre Dør, og der var en Dreng til Rede, som straks tog den bort, og jeg saa den ikke mere. Straks jeg var kommen op af Spølkarret, gik jeg ud og saa da, at Troels løb med Brændevinspiberne, og Jens Madsen og hans Kone løb efter ham og brugte mund."
Jens Madsen stævnede derefter Peder Jensen og Troels Michelsen for Retten, fordi de med vold og magt havde borttaget fra hans hus brændevinsredskaber. Saa fremstod for retten Jens Madsens hustru, Elle J., som sigtede og beskyldte Peder Jensen for, at han slog hende til jorden og stødte hende, og alt imedens kom Troels Michelsen og tog hendes Brændevinshat og Piber og gik bort med dem. Derefter fremtraadte Mette Pedersdatter i Bjødstrup og vidnede, at hun var inde til Jens Madsens i Bjødstrup paa samme tid og saa, at bemeldte Jens Madsens kone og Peder Jensen tumlede om paa gulvet med hverandre og saa straks efter, at Troels Michelsen da løb ud af huset med bemeldte Jens Madsens Brændevinspiber. Hatten vidste hun intet at sige om. Derefter fremstod Svend Laursen af Bjødstrup, som vandt, at han saa Troels Michelsen komme gaaende fra Jens Madsens gaard og gik igennem hans egen gaard med to brændevinspiber og gik norden af gaarden. Da spurgte Svend Laursen Troels Michelsen ad, hvad det var han bestilte, hvortil han svarede: "Det var lidet bedre end Galenskab". Sagen blev dog omsider forligt, men da forliget blev brudt, kom den igen for retten, og den blev baade langvarig og omfattende.
|