Peder Nielsen Smed

1675 - før 1755  (80 år)

• Navn	Peder Nielsen Smed
  Fødsel	1675	Remme, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark
  Køn	Mand
  Død	før 22 jan. 1755	Suderbæk, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark
  Begravelse	22 jan. 1755	Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark   [1]
  Person-ID	I932	Familien | Anna Margrete Nis-Hansen
  Sidst ændret	11 sep. 2013

  
  

  Familie	Maren Andersdatter,   f. 31 jan. 1686   d. 17 jan. 1746, Remme, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark (Alder 59 år)
  Ægteskab	21 jun. 1711	Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark
  Børn	+ 1. Niels Pedersen Smed,   f. før 29 aug. 1717, Remme, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark d. 3 dec. 1782, Suderbæk, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark (Alder 65 år)   2. Kirsten Pedersdatter,   f. ca. 1721, Suderbæk, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark d. ca. 1788 (Alder 67 år)
  Familie-ID	F7667	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	12 sep. 2013

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - 1675 - Remme, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark Ægteskab - 21 jun. 1711 - Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark Død - før 22 jan. 1755 - Suderbæk, Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark Begravelse - 22 jan. 1755 - Ikast, Hammerum, Ringkøbing, Danmark  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Kilder

  [S7615] Jørgen Chr. Frølund (Troværdighed: 2). Kirkebogen for Ikast Sogn 1709-1815. Opslag 31. 22. Januar 1755. "Ao 1755 d. 22 Jan. Jordet gl. Peder Smed i hans Alders 80 Aar." PNS var ejer af en lille gaard i Ikast Sogn ved navn Suderbæk, hvilken gaard han sikkert har overtaget efter svigerfaderen. Til gaarden hørte en smedie, saa PNS var baade landmand og smed. Efter ham gik forretningerne til sønnen Niels. Smeden var paa den tid en højt anset mand i landsbyen. Han havde kontrakt med byens gaardmænd og skulle beslaa deres heste samt reparere vogne og redskaber. Som vederlag herfor modtog han dels kontanter og dels visse faste afgifter i form af korn, kvæg, halm og fri græsning paa gaardmændenes marker. Nye ting fremstillet af smeden blev betalt "Paa Ambolten", altsaa i rede penge.Bønderne skulle selv gaa smeden til haande med det arbejde de ønskede udført. Desuden skulle de betale ham for kul og jern og medbringe brød, øl og brændevin til at fortære medens arbejdet stod paa. En gang om aaret mødte bymændene hos smeden med kornafgiften og ved den lejlighed var det skik, at smeden holdt et et stort gilde, hvor man som regel aad og drak til den lyse morgen. Smeden behandledes med en vis respekt, ikke alene udøver af vort næstældste haandværk og havde de stærkeste kræfter, men mange steder var smeden ogsaa klog mand og kunne mere end sit Fadervor. Troen paa de sorte smede har antagelig til dels sin oprindelse deri, at smeden jo arbejdede med jernet, som almindeligvis blev anset for at være det bedste værge mod onde aander. Smeden ikke alene skoede hestene, mange steder blev han ogsaa anset for at være en slags dyrlæge, som doktorerede især paa heste. En af kurene bestod i at gnide hestens syge ben med rughalm og aarelade det. I 1777 begyndte Den Kongelige Danske Veterinærskole at uddanne dyrlæger "paa det Kursmedene ikke ved deres Kur ganske ihjelslaa skulde", men smedene fortsatte dog deres dyrlægerninger endnu i mange aar. Ogsaa som læge benyttede man smeden, han trak tænder ud, kurerede for gigt i lemmerne og meget andet, saa man forstaar, at det var en mand med autoritet, der stod ved ambolten.