| Kilder |
- [S7513] Villads Villadsen, Jacob Bunisøns syv børn fra Skivholme, (Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1) (Troværdighed: 2).
Jacob Bunisøn.
Eftertiden har kaldt ham Bondesen, men han underskrev selv med Bunisøn. [87] Han var eneste søn af Buni Nielsen og Maren Thøgersdatter, og ved at sammenholde epitafiets udsagn om hans præstegerning og alder med datoen på hans kaldsbrev kan man r regne ud, at han var født i marts eller april 1614. Han var opkaldt efter moderens første mand, sognepræst Jacob Jensen Aalborg. Efter moderens død forpligtede hans far sig i 1622 til at yde Jacob ærlig og nødtørftig underholdning, kost, klæder, skolegang og al anden hans fornødenhed, indtil han blev 16 år gammel. Til gengæld skulle han ikke svare sønnen renter af mødrenearven: 400 rigsdaler og en opgjort seng så god som 50 slettedaler. [88]
Da Buni Nielsen året efter fik kald ved Vor Frue kirke i århus, holdt han sit løfte og mere til. Jacob kom på Kathedralskolen, [89] studerede i 1636 i Hamburg [90] og blev den 25. november s. å. immatrikuleret ved Københavns Universitet. [91] Trre år senere kunne Ole Worm den 1. december 1639 give ham følgende testimonium: "Jacobus Budæi Arhusiensis blev immatrikuleret i November 1636. Han har theologisk Attestats og anbefales til Testimonium publicum." [92] Med dette bevis rejste Jacob tilbage til århus, hvor han blev hører ved sin gamle skole.
I 1643 døde sognepræsten til Skivholme og Skovby sogne Jens Jacobsen Randers. Det var midt under Torstenssonkrigen, og Jylland lå under svenskernes åg. Lensmanden på Skanderborg, der havde kaldsretten, var flygtet, og bispen i århus var heller i ikke på plads. Og da "dee danne Mend Herritz Præsterne haver end Huer noch i sit egitt Att bestille, saa Att dee iche lenge uden stoer besuering och fare kan oss betiene", så fandt de arme sognefolk ingen anden udvej end at bede superintendenten over Viborg stift om at ordinere dem en retsindig sognepræst og arbejder udi Herrens vingård. De hidkaldte "den Hæderlige och Vellærde Vnge Mand Jacob Bunisøn, locat udi Aarhuus Domskoele" til at prædike for sig den 17. marts 1644. Man kan spepekulere over, hvordan de havde fået øje på ham som kandidat. Da Skivholme kun ligger 15 km fra århus, har de måske kendt ham som løbedegn derfra eller som skolekammerat til sønnen i præstegården, ovennævnte Peder Christensen. [89a] Hvorom alting er, så befalte hans gaver og lærdom dem vel, og tre af bønderne underskrev sammen med herredsprovsten Niels Thomsen og Jacob Bunisøn den 19. marts 1644, under et møde i Sjelle kirke, en supplik til superintendenten i Viborg om at få ham til præst. Hr. Jacob afskrev senere ansøgningen, under betegnelsen kaldsbrev, i Framlev herredsbog. [93]
[Nyt rettet afsnit:] Jacob Bunisøn ægtede Inger Christensdatter, forgængerens steddatter.
Det var ufredstider ved hr. Jacobs tiltrædelse, og igen i 1658/59 hærgede svenske og polske tropper voldsomt på egnen; to gange blev præstegården plyndret, og derefter fulgte pest og hungersnød. [97] Men hr. Jacob holdt ud; den 26. maj 1659 blev han provst for herredet, [98] og han forblev trofast i sit embede til sin død i september-oktober 1676, 32½ år efter sin tiltrædelse. Man kan vist derfor roligt sige, at sognefolkene "i den bedrøvelig tid" gjorde ret i at vælge den unge skolelærer til deres sjælehyrde. At han havde nogle kontroverser med fæstere, der ikke betalte deres tiende, har de næppe lagt ham til last. [99]
Epitafiet i Skivholme kirke blev i forrige århundrede pietetsløst overmalet og anvendt til præsterækketavle, men Jacob Bunisøns navn er endnu bevaret i Skovby kirke, hvor det står i gylden frakturskrift på opgangspanelet til prædikestolen. [100] En gammel jernbunden egekiste, hvori han havde sine messeklæder, står endnu i samme kirke. [101]
Hvornår Inger Christensdatter døde, vides ikke, kun siges det på epitafiet, at hun var forhen begravet. Det må have været før den 18. oktober 1668, thi da var "Margrethe Hansdatter, Hr. Jacob Bunisøns i Skifholme" fadder ved en barnedåb i Lading. [102] Den anden hustru overlevede formentlig hr. Jacob. [103]
NOTER:
87 Hans underskrift findes i Herredsbogen for Framlev herred 1661 og på dokumentet fra salget af Borgmestergården.
88 Randers byfogedarkiv, uafhentede skiftedokumenter 1605-1910, nr. 41 af 24/4 1622.
89 [89]]-[89a] I sit manuskript (note 71) nævner Jacob Lyngaa blandt sine meddisciple i århus: Petrus Schiffholmig og hr. Jacob udi Schiffholm.
90 Dahl og Helk.
91 H. Friis-Petersen, note 38, suppl. 1948, s. 24.
92 Breve fra og til Ole Worm 1607-36, I-III, ved H. D. Schepelern, 1965-68, bd. II, s. 164.
93 [93]-[93a] århus Bispearkiv: Herredsbog for Framlev herred 1661, s. 7.
94 #VALUE!
95 #VALUE!
96 #VALUE!
97 Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid, århus 1987.
98 århus bispearkiv: Fortegnelse over provster, præster og degne i århus stift 1645-90, s. 4b.
99 Tingbog for Framlev herred 1667-68, s. 2, 1670-71, s. 98 og 1674-78, s. 47b.
100 D.K. århus amt 16.4, s. 1980.
101 Kisten er nævnt i en inventarfortegnelse i Framlev herredsbog 1661, s. 6, og er afbildet i D.K. 16.4, s. 1980.
102 Lading Kb. citeret i K.S. 3 rk. 4, s. 146.
103 I hvert fald levede Margrethe Hansdatter i 1676, jfr. Framlev herreds tingbog 1674-78, s. 126a-127a.
|
ca. 1614 - ca. 1676 (62 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
