Notater |
- Om Aftenen 16. Febr. sad Palle Dyre, Kaptajn Sluccow og flere Holstebro Borgere og drak og spillede i Handelsmand Mikkel Finds Ølstue paa Nørregades Østside lidt ovenfor Horsstræde. Som Øllet gled og Spillet gik, tabte Kaptajnen, og Justitsraaden vandt. Men Sluccow vilde ikke betale; han stødte til Bordet, væltede Kruset med Øl ud paa Gulvet og raabte: »Jeg vil give en Hundsfot«. Palle Dyre udfordrede da Kaptajnen, og begge ilede ud i Mikkel Finds Gaard for at afgøre Mellemværendet.
Kort efter kom de imidlertid tilbage i Stuen, hvor de paa de andre Gæsters Opfordring indgik Forlig og omfavnede hinanden. Palle Dyre forlod derpaa Lokalet, men forinden hviskede han noget i Øret paa Sluccow, der svarede: »Jeg er en ærlig Mand«. Ledsaget af sin Tjener gav Dyre sig paa Vej til sit Herberg, men standsede paa Torvet og sendte Tjeneren hjem for at hente en anden Kaarde. Derefter sendte han Bud til Mikkel Finds for at høre, om Kaptajnen var gaaet hjem. Til de omstaaende sagde han: »Sluccow har sagt et Ord, han holder det vel«.
Denne var bleven siddende og havde ikke Hastværk, men lod Musikanterne, der havde underholdt Gæsterne, spille udenfor Vinduerne. Først da Mikkel Find opfordrede dem til at gaa, forlod han Huset ad en anden Dør, lod Musikanterne spille, gik selv i Forvejen med Kaarden i Balgen og fulgtes af de øvrige Gæster. Saaledes naaede Optoget Torvet, hvor Kaptajnen straks fik Øje paa Palle Dyre, der stod med dragen Kaarde midt paa Torvet, omgivet af sine Venner og Tjenere, der mindede ham om at tænke paa sin Kone og sine umyndige Børn. Men han raabte til Sluccow, der nærmede sig tværs over Torvet: »Kom hid, kom hier!« Nu trak ligeledes Kaptajnen sin Kaarde, og efter nogle faa Stød, ved hvilke ogsaa Sluccow blev saaret, faldt Justitsraaden død om paa Pladsen.
Der blev straks nedsat en Kommissionsdomstol, der afgjorde, at Kampen maatte betragtes som en Duel, hvorfor Sluccow skulle bøde Liv for Liv og begge Parter have deres Gods forbrudt til Kongen.
Sluccow, der straks var flygtet til Helsingborg, anraabte imidlertid Kongen om, at Sagen maatte blive ført for Højesteret, Drabet var sket af Nødværge, og Sagen var ikke behandlet retfærdigt af Kommissionen. Efter to Behandlinger i Juli og August 1708 kom Højesteretsdommerne til samme Resultat og stadfæstede Kommissionsdommen.
Kong Frederik IV saa imidlertid paa Begivenheden med mere Overbærenhed. Han lod Palle Dyres Enke slippe med at give 500 Bd. til de fattige i København, og Sluccows Hustru fik Lov til at beholde, hvad hendes Mand havde forbrudt til Kongen.
|