Ny Munkegades Skole
Lidt byhistorie:
Sammen med Christiansgades Skole udgør Ny Munkegades Skole et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie. Ved siden af fattigskolen, som med tiden fik navn af friskole, og katedralskolen, som var en lærd statsskole, voksede borgerskolerne frem som et tilbud til byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende. Det var den vigende enevælde, som med kgl. reskript af januar 1838 udløste den kommunale skoleordning af 1847, hvormed drenge-og pigeborgerskolerne i Aarhus blev bragt til verden.
Drengenes var den mest amibitiøse, og den kom da også til at bestå af såvel en lavere som en højere borgerlig betalingsskole, som fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til Ny Munkegadei 1890 blev hjemmehørende i den nye og til formålet opførte skolebygning ved Østre Møllesti bag Frue Sogns gamle skole i Vestergade 23.
En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret.
De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af den tarvelige friskole i Grønnegade, som med flytningen til Paradisgade i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen.
En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af.
Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.